23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Lav gode aftaler og undgå klagesager

Det er ikke en overraskelse, at antallet af klagesager over danske håndværkere stiger i et marked, hvor aktivitetsniveauet på det nærmeste er eksploderet. Det virker heller ikke urimeligt, at kunderne får medhold i 7 ud af 10 klagesager. Når en sag rammer Byggeriets Ankenævn har sagen jo trods alt været vendt og drejet nogle gange i flere forskellige sammenhænge.

Til gengæld er der grund til bekymring over, at det trods mange gode intentioner, ikke er lykkedes at få håndværksvirksomhederne til at afstemme forventningerne med kunderne - og den anden vej rundt, for den sags skyld. Det er nemlig meget let; brug et fælles og standardiseret aftalegrundlag som AB-forbruger.

Når det gælder det professionelle entreprisemarked og BtB-markedet generelt havner tvister ofte som voldgiftssager og antallet af disse stiger naturligvis også i takt med aktivitetsniveauet. Men det kan der måske fremover sættes en prop i fordi AB 18 lægger op til, at man netop forsøget at undgå kostbare og langstrakte voldgiftssager. Det handler om mediation og mægling. Altså at finde et løsning på et givet problem før det ender som en voldgiftssag.

Den praksis burde også tages i anvendelse, når der opstår strid mellem en håndværksvirksomhed og hr. og fru Jensen. Man kan nemlig meget ofte løse problemerne hurtigt og effektivt, hvis man har gjort sig umage med aftalegrundlagt og naturligvis bestræber sig på at levere kvalitetsarbejde hver gang.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078