23948sdkhjf

Efter 20 år: Vikingemuseum bliver ved med at købe robinietræ

Det er snart to årtier siden, at Ringkøbing-Skjern Museum stod i spidsen for en stor udvidelse af Bork Vikingehavn med jordgravede stolper.

Dengang besluttede man på et byggemøde, at man ville gøre brug af robinietræ, fordi det var et bæredygtigt og langtidsholdbart materiale.

Det viste sig at være en stor succes:

- På byggemødet valgte vi at bruge robinietræ – og vi bruger det stadig. Alle vores havnefronter er nu 18-20 år gamle, lavet af robinie – og træet står stadigvæk næsten som nyt, lyder det i en pressemeddelelse fra Olav Martinsen, der er uddannet bådebygger og tilknyttet museet.

Han fortæller, at museet flere gange om året køber robinietræ hos træleverandøren SkovTrup.dk til nye projekter på museet.

Også vikingebyens driftsafdeling er en hyppig gæst hos SkovTrup.dk. Robinietræet bruges nemlig også til hegnspæle og andre formål som f.eks. lysstandere eller lygtemaster til en parkeringsplads.

En kompromisløsning
Selvom Bork Vikingehavn har brugt robinietræ i snart tyve år, har det ikke altid været den foretrukne træsort.

Tidligere brugte man i stedet lærk og eg, fordi det var de træsorter, der oprindeligt blev brugt i vikingetiden. Men museets erfaring var, at træsorterne begyndte at rådne allerede efter fem år i jorden.

- Det at bruge robinietræ i et vikingemiljø er en kompromisløsning, for det er jo et dilemma, at der i vikingetiden ikke fandtes robinietræ. For nogle er det derfor helligbrøde at bruge en forkert træsort, mens vi altså har valgt et kompromis i erkendelse af, at vi ikke kan følge med til at vedligeholde det, og fordi det bliver for kostbart for os, siger Olav Martinsen.

Der er dog undtagelser, hvor museet vælger ikke at bruge det holdbare robinietræ, fortæller Olav Martinsen:

- Hvis der er tale om decideret formidlings-byggeri, hvor vi står og hugger på nogle planker, der skal bruges til en bro som formidlingsopgave midt i turistsæsonen, vil vi ikke bruge robinie, for det ville give os et stort forklarings-problem hver gang der kommer en turist med lidt forstand på træ, siger han.

Robinietræet er blandt andet blevet brugt til at opføre husene i vikingebyen, hvor væggene er lerklinede og pudsede, mens den bærende konstruktion inde i væggene er robinietræ. Desuden har museet brugt træet til en klokkestabel og en vandmølle.

Robinietræet bliver håndteret efter vikingetidens traditioner. Det sker ved at brænde, svide og forkullet træet inden det anvendes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125