23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny lov: Pas på med, hvad du har i bilen

Nye regler for godskørsel, der træder i kraft 1. juli, kan få konsekvenser for hjælpsomme håndværkere, advarer Tekniq

De nye regler for kørsel med gods, hvor alle ejere af en varebil inden 1. juli skal registrere, hvorvidt de vil bruge bilen til at køre ’firmakørsel’ eller ’’godskørsel for fremmed regning’, kan få konsekvenser for det gode samarbejde mellem fagene på byggepladsen.

- Hvis du er installatør, så lad være med eksempelvis at tage malervarer med fra byggemarkedet til maleren, siger advokat Preben Meineche-Søes fra organisationen Tekniq.

Alt over 11 kilo
Et flertal udenom regeringen har vedtaget nogle nye regler for kørsel med gods. Og Tekniq er bekymret for, hvordan reglerne vil blive fortolket.

- Reglerne betyder, at hvis man kører med stykgods, som vejer mere end 11 kilo, for andre end sig selv, så er der faktisk tale om godskørsel for fremmed regning. Det skal man have tilladelse til, og varebilens chauffør skal have et varebilschaufføruddannelsesbevis. Hvis ikke man har det, så bryder man loven blot ved at hjælpe en kollega - også uden man har modtaget betaling for det, siger Birger T. Christiansen, konsulent i Tekniq.

Tekniq vurderer, at langt de fleste installatører skal registrere deres varebiler, så det er tilladt at køre firmakørsel, som overordnet set er transport af gods, som tilhører den virksomhed som ejer varebilen.

Der er også tale om firmakørsel, hvis du transporterer gods, som virksomheden lejer, låner, udlåner eller er i besiddelse af med henblik på for eksempel køb, salg eller reparation.

Dansk Byggeri synes, det er svært at få klar besked fra Færdselsstyrelsen om, hvordan reglerne skal udlægges.

Helt hen i vejret
- Men jeg er alligevel overbevist om, at det ikke vil give problemer, hvis man hjælper hinanden. Hvis man ikke tager penge for at transportere materialerne, så falder det ind under firmakørsel. Der er udelukkende tale om godskørsel, hvis man tager betaling for det, siger Torben Liborius.

Dansk Byggeri og Tekniq er stærkt kritiske overfor de nye regler.

- Det er helt hen i vejret. Vi troede, at vi var på vej mod færre administrative byrder, men nu går vi den stik modsatte vej, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i Tekniq.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.231|