Planerne for et langt større Yanmar-koncept er under udrulning i Europa.
Japanske Yanmar er blevet kendte på deres minigravere og motorer blandt andet også til den maritime industri, men på entreprenørområdet er der klare planer.
Koncernen vil op og være blandt den absolutte top, når det gælder læssemaskiner og gravemaskiner op til 12 tons:
- Det vi oplever lige nu i Danmark, er en del af en fælleseuropæisk ambition fra Yanmars side. De vil ikke nøjes med at ligge blandt de store. De vil være i den absolutte top, når det gælder segmentet inden for grave- og læssemaskiner op til 12 tons, forklarer Robert Kjærgaard, salgschef i Stemas og en del af ledelsen omkring nye Maskiner A/S,
- Der er store ambitioner, for det går samme vej for Yanmar som for mange andre i maskinbranchen, nemlig at man gerne vil tilbyde kunderne en række forskellige produkter under samme hat. Og det må vi jo som importører rette ind efter, og det bliver i den sidste ende en stor fordel for kunden, for han skal kun henvendes sig ét sted, siger Robert Kjærgaard til Licitationen.
Planen om at samle maskinerne under ét brand er allerede iværksat andre steder i de europæiske lande, og nu gælder det således også Danmark.
Yanmar vil op i toppen
Yanmar har helt klare ambitioner med de tiltag, der nu foretages. Planerne om at være totalleverandør i segmentet op til 12 tons ruller ud i Europa