23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om nye byggeprojekter i Aarup, Grindsted, Skovlunde og Ballerup

REGION SYDDANMARK

AARUP

Almene boliger
Byrådet i Assens Kommune har godkendt at der kan bygges endnu et alment boligbyggeri i Aarup.

Af hensyn til byplanlægningen vil byrådet foretrække at byggeriet bliver placeret i Bredgade samt at byggeriet ikke må medføre øgede udgifter til Assens Kommunes drift af offentlige arealer i Aarup.

Et skitseprojekt skal udarbejdes i 2019 og byggeriet forventes igangsat i 2020.

GRINDSTED

Renovering af vinduer
Bovia har på vegne af Byggeforeningen af 1949, afd. 3, (Prærien og Grønningen, 7200 Grindsted) anmodet Billund Kommune om at behandle en ansøgning i forbindelse med renovering af vinduer.

Det oplyses, at de eksisterende vinduer er nedslidte.

Det samlede anlægsarbejde er budgetteret til at udgøre 1.644.480 kr., hvoraf de 750.000 kr. vil blive finansieret af egne midler. Der er således behov for optagelse af et realkreditlån.

Konsekvensen af den ekstraordinære renovering er en lejeforhøjelse på ca. 6,60 kr./m2.

Kommunaldirektøren indstiller til byrådet at godkende lånet.

REGION HOVEDSTADEN

SKOVLUNDE

Nybyggeri af 28 familieboliger
På grunden Lundebjerggårdsvej 264 og sammen med afdeling Lundebjerg, vil Administrationsorganisationen Almenbo, på vegne af Boligorganisationen Lundebjerggård opføre 28 nye familieboliger.

Boligerne opføres som en rækkehusbebyggelse i fire mindre blokke i to etager. Boligerne i stuen får egen terrasse og have og boligerne på 1. sal får altan.

Boligerne opføres i skifer og teaktræ og mellem husrækkerne anlægges et aktivitetstorv.

Boligerne opføres efter bestemmelserne i bygningsreglement BR2020 og får solceller på taget, tre-lags energiruder samt højisolerede facadematerialer.

Ansøgning fra Boligorganisationen Lundebjerggård er nu godkendt af kommunalbestyrelsen.

BALLERUP

Udvidelse af Plejecenter Toftehaven
Ballerup Kommune står i de kommende år over for en kraftig stigning i antallet af ældre. Det kræver udbygning af plejeboligkapacitet.

Den udbygning skal ske ved en udbygning af Plejecenter Toftehaven i Ballerup.

Byggesagen gennemføres i samarbejde med Boligselskabet Baldersbo. Det nuværende plejecenter ejes og drives i forvejen af boligselskabet og kommunen i fællesskab.

Kommunalbestyrelsen godkender, at der frigives et rådighedsbeløb til igangsætning af arbejdet med et forprojekt. Forprojektet vil omfatte arbejder såsom: analyse af grunden, byggeprogram og udbud. Der vil blive tilknyttet et bygherrerådgiverfirma.

Der forelægges ny sag i løbet af foråret 2019 med forslag til udbygning af de fysiske rammer for plejecentret.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.219|instance-web02