HP Byg har netop præsenteret det andet rekordregnskab i streg. Den nordjyske byggeentreprenør beskæftiger sig ikke med projektudvikling, men bygger udelukkende for andre.
Firmaets opgavesammensætning vil således i høj grad afspejle markedets bevægelser. Hovedparten af sidste års omsætning, som var på den sjove side af 500 mio. kr., er eksempelvis hentet i Aalborg, hvor boligbyggeriet er buldret afsted.