23948sdkhjf

Prisfest har fokus på ansvaret for en fælles fremtid

For anden gang holder Licitationen - Byggeriets Dagblad konferencen og prisfesten Building Awards i november

Det bliver med fokus på værdiskabelse og ansvar i bygge- og anlægsbranchen, at Licitationen - Byggeriets Dagblad i samarbejde med blandt andre Bygherreforeningen, Dansk Arkitektur Center og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) torsdag 7. november holder Building Awards 2019.

Building Awards foregår i to etaper: En konference og en prisfest, hvor vi uddeler de særlige Building Awards. Nomineringen til de foreløbig otte priser starter i dag, den 1. marts.

Det er anden gang, at Licitationen - Byggeriets Dagblad sammen med en række partnere arrangerer Building Awards, hvor vi hylder det bæredygtige byggeri og de personer og virksomheder, som hver dag arbejder for et godt byggeri.

Building Awards

Building Awards 2019 holdes torsdag 7. november 2019 i København.

Konferencedelen finder sted på Blox i dagtimerne, og om aftenen rykker vi til The Plant, hvor den store prisfest foregår.

Foreløbig har vi programsat otte priser
- Bygherreprisen
- Teknikprisen
- Klimaprisen
- Talentprisen
- Procesprisen
- Miljøprisen
- Innovationsprisen
- Projektudviklingsprisen

Nomineringen starter i dag, fredag 1. marts.

Læs meget mere om Building Awards 2019 på www.licitationen.dk/buildingawards
Det er også her, at man kan nominere virksomheder

- Vi er stolte af, at vi igen kan samle hele branchen til Building Awards og skabe synlighed omkring byggebranchen og dens værdiskabelse ved at fremhæve og hædre de projekter og aktører, som går forrest, siger Niels H. Carstensen, som er koncerndirektør i Nordiske Medier og ansvarshavende chefredaktør for Licitationen - Byggeriets Dagblad og Building Supply.

Byggeriets løsninger
Netop fremtidens værdiskabelse i byggeriet bliver omdrejningspunktet for konferencen 7. november, der afholdes på Blox i København.

For omverdenen efterspørger i stigende grad byggeriets løsninger, når vi skal løse samfundets store udfordringer. Tag bare de hastige klimaforandringer og sociale udfordringer i ghettoområderne.

Derfor bliver konferencens overordnede tema byggeriets værdiskabelse, og hvordan bygge- og anlægsbranchen kan løse samfundets store udfordringer.

Både i forhold til bæredygtighed og klima, men også med stigende krav til uddannelse, sikkerhed og den internationale konkurrence.

Om aftenen den 7. november rykker Building Awards så rammerne til The Plant i København, hvor årets store prisfest finder sted.

Foreløbig har vi programsat otte priser, og det er muligt at nominere både projekter og produkter, inden en faglig jury udvælger de nominerede og de endelige vindere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143