10

Billeder

Bauhaus-skolens bygninger i Weimar blev opført i 1904 – 1911 tegnet af den tidligere kunstskoles leder Henry Van der Velde. Skolen er i dag universitet og er fredet. Flere vægdekorationer fra Bauhaus er rekonstrueret, og også Walter Gropius’ kontor i den originale indretning kan ses. (Foto: Tillmann Franzen/ VG Bild-Kunst, Bonn 2018)

For bare 100 år siden var storbyen for alvor blevet stor. Og den var for alvor blevet moderne med flere og flere biler, blinkende neonreklamer, høj larm og ligeså høj hastighed. Den moderne tid indtog i starten af 1900’tallet kunsten, design og arkitektur, og i byggeriet gav modernismen også en helt ny type arkitektur med fokus på funktion, enkelthed og masseproduktion af såvel materialer som selve byggeriet.

Siger man modernisme, siger man også schweiziske Le Corbusier, hollandske De Stijl - og tyske Bauhaus. Og netop i år fejres 100-året for grundlæggelsen af Bauhaus, som tog sin begyndelsen i byen Weimar, hvor arkitekten Walter Gropius i april 1919 omdannede to eksisterende kunst- og kunsthåndværkerskoler til det nye "Staatliches Bauhaus".

Jazztosser i Weimar
Walter Gropius ville med Bauhaus nå frem til en ny bygningskultur, og i et manifest for Bauhaus slog han fast, at arkitekter, malere og billedhuggere skulle tilbage til håndværket, og de skulle lære en ny måde at se og forstå et bygningsværk.

Han ville væk fra nytteløs pynt med stuk og kunst uden indhold, og han greb tidsånden med slagord som "Form følger funktion". Også manifester var en del af tidsånden i det nye århundrede, som efter en blødende 1. verdenskrig var parat til en ny tidsånd - i et nyt Europa.

- Tiden var speciel, og tankerne og ideerne lå også i andre dele af datiden. Der var flere spor af tendensen allerede i slutningen af 1800’tallet, hvor den moderne tid begyndte. Der opstod tanker om, hvordan man skulle reagere på de nye store byer, som eksploderede i tilvækst, fortæller adjunkt i arkitekturhistorie på KADK, Martin Søberg.

I Weimar blev Bauhaus hurtigt et samlingssted for datidens avantgarde, og kunstnere som Paul Klee og Wassily Kandinsky blev undervisere. Eleverne skulle lære håndværket at kende ved de selv skulle eksperimentere og ikke bare sanseløst fodres med fortidens traditioner og teorier.

Skolen var i begyndelsen særdeles kreativ og eksperimenterende, og lokalt fik den ry for vilde fester og jazzmusik. Rygtet siger endda, at mere konservative borgere i Weimar ligefrem advarede deres børn om, at de blev sendt hen på Bauhaus, hvis de opførte sig uartigt!

I 1923 opførte Bauhaus villaen Haus am Horn, og skolens værksteder bidrog til indretning af det moderne hus med alt fra møbler til køkkenkeramik. Funktionaliteten gennemstrømmede husets arkitektur og interiør.

Få år efter, i 1925, måtte Bauhaus forlade Weimar på grund af politisk modstand, og flyttede til industribyen Dessau. Her opførte Walter Gropius den senere berømte Bauhaus-skole samt villaer til undervisere og skolens direktør.

I Dessau flyttede fokus sig endnu mere fra det eksperimenterende til det industrialiserede, og det er denne periode, som har sat størst aftryk på eftertiden.

- Målet var at skabe gode og billige boliger i en fart. Bauhaus fik opført flere boligbebyggelser med masseproduktionen og minimums loftshøjder og standardmål. Der er de såkaldte "Hvide byer", og nogle huse var mere spændende end andre, for eksempel i Stuttgart, som var noget af det tidlige. Senere blev det mere fabriksfremstillet, fortæller Nan Dahlkild, lektor på Københavns Universitet, der har beskrevet Bauhaus’ bevægelse fra eksperimenterende håndværk til industrielt design.

- Bauhaus er spændende, fordi det er en meget kompleks historie. Der var mange paradokser undervejs, for ideologien passede ikke altid til resultatet. De lykkes med at opføre billige boliger, men samtidig var modernismen også ren avantgarde og elitær, siger han.

Spor i hele verden
Skolen blev lukket af nazisterne efter kun 14 år, for ifølge nazismen var modernismen "ikke-germansk".

Efter 1933 spredtes elever og undervisere til hele verden, blandt andet slog skolens sidste direktør, Mies van der Rohe igennem i USA. I Chicago forsøgte László Moholy-Nagy at genskabe "New Bauhaus", som i stedet blev til Chicago School of Design.

Tilbage i Tyskland efterlod Bauhaus både funkisvillaer og boligblokke bygget efter idealet om det rationelle byggeri, og på UNESCO’s Verdensarvsliste er flere byggerier i Weimar, Dessau og Bernau. ///

Læs mere om Bauhaus: Bauhaus-aftryk i Danmark

Artiklen er en del af temaet arkbyg.