23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Offentlig-privat dialog er under pres. Det kan true mængden af udbud

Det er for så vidt i orden, at staten, kommunerne og regionerne kigger private samarbejdspartnere efter i kortene, når det gælder etik og forretningsmoral før de inviterer virksomhederne til at løse opgaver for skatteborgernes penge.

Men det er til gengæld ikke en farbar vej, at staten, kommunerne og regionerne vælger at løse opgaverne med egne medarbejdere fremfor at udlicitere opgaverne. Der er enkelte undtagelser når det gælder opgaver som er vanskelige at prissætte og beskrive minutiøst.

Man kan godt frygte, at Falcks fadæse-optræden i Region Syddanmark, som har fået regionen til selv at klare ambulancekørslen, kan brede sig til andre brancher, herunder bygge- og anlægsbranchen.

Det er set før, at offentlige opdragsgivere etablerer store afdelinger for at varetage forskellige driftsopgaver i stedet for at udlicitere opgaverne til private virksomheder. Det ender som regel med at bliver både dårligere og dyrere, når det offentlige selv skal varetage opgaverne.

Når det er sagt, så er det vigtigere end nogensinde før, at de private virksomheder stramme sig an og ud over at gennemføre en given opgave i aftalt kvalitet og til aftalt tid og pris også agerer som en reel samarbejdspartner over for de offentlige opdragsgivere. Det er gennem en fordomsfri og professionel dialog mellem det offentlige og de private virksomheder, at opgaverne løses optimalt.

Det handler om samarbejde, tillid og god forretningsmoral. Og det handler om at få de rette kompetencer sat i spil. Både offentlige og private.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141