23948sdkhjf

Indgreb skal bremse aggressive udenlandske investorer

Et flertal i Folketinget er på vej med et straksindgreb mod den såkaldte moderniseringsregel

Et politisk flertal udenom regeringen Partierne vil med lovgivning fordoble det beløb, som investorer skal renovere for, før man kan hæve huslejen på en lejebolig.

Det fortæller Merete Dea Larsen, der er boligordfører for Dansk Folkeparti (DF):

- Der er et politisk flertal, der er enige om, at der er noget galt med reglerne. Vi laver hurtigst muligt et midlertidigt straksindgreb, så vi kan bremse de aggressive udenlandske firmaer. 

Ifølge TV 2 kan DF samle et flertal med Socialdemokratiet (S), Enhedslisten (EL) og SF.

Til TV 2 siger Kaare Dybvad (S):

- Efter ændringen kan udlejerne stadig renovere lejlighederne, men de vil ikke have en så stor fortjeneste.

Frygter fordobling af husleje
De midlertidige regler skal på et senere tidspunkt erstattes af en mere permanent løsning.

- Der skal nedsættes et ekspertudvalg, som skal gennemgå tingene grundigt, så vi har et bedre beslutningsgrundlag, siger Merete Dea Larsen.

Det varslede indgreb kommer i kølvandet på en sag i København, hvor den amerikanske kapitalfond Black-stone står til at overtage Den Sønderjyske By i en større ejendomshandel. Overtagelsen har fået beboerne i Den Sønderjyske By til at frygte, at Blackstone vil hæve huslejen til mere end det dobbelte efter en renovering.

- Vi hører, at de går rundt og tilbyder lejerne store summer for at fraflytte ejendommene. Vi ville gerne have bremset dette, men kan desværre ikke lovgive med bagudrettet effekt, siger Merete Dea Larsen.

Langt de fleste udlejningsejendomme i Danmark ejes af danskere, herunder pensionskasserne.

- Det er kun de aggressive udenlandske investorer vi vil bremse. Det danske marked har været i stand til at håndtere moderniseringsreglen, siger hun.

Helle Toxværd, formand for Lejernes Landsorganisation, bakker op om straksindgrebet og er meget kritisk overfor udenlandske investorer som Blackstone.

- De fjerner betalelige boliger fra storbyer som København, siger hun til TV 2.

Læs også:

Byggeerhverv frygter at indgreb vil bremse renoveringer

Pensionsselskaber: Det bliver sværere for os at eje udlejningsejendomme

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141