23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Flyvehøjde udfordret i byggeriet

Kan dansk byggeri holde den nuværende, høje flyvehøjde? Ja, hvis man spørger byggeriet. Nej, hvis man spørger aktiemarkedet og analytikere af branchen.

Licitationen - Byggeriets Dagblad bringer i dag en analyse af alle børsnoterede virksomheder inden for byggeriet - både entreprenører og byggematerialeleverandører.

Når man sammenholder kursudviklingen på de største aktører inden for byggeriet, så har de udviklet sig markant dårligere, end blandt andre C25-indekset.

Aktiemarkedet ser ikke kun på, hvordan man præsterer historisk, men på de udfordringer, virksomheder og branchen står over for. Man kan skyde det fra sig ved at indvende, at aktiemarkedet kun har lidt forstand på entreprenørbranchen. Men hvis investorer ser mørke skyer nærme sig, skulle man så ikke lige tjekke vejrudsigten?

Det er desuden interessant, at flere af de store entreprenører nu vil skifte fra boligmarkedet til renovering. Det er klart, man skal reagere på skift i markedet, men hvis alle går i samme retning, hvor meget mere plads efterlader det så på den nye bane?

Over halvdelen af de udførende byggevirksomheder forventer, at aktiviteten vil stige yderligere, viser analyse fra Deloitte og Dansk Byggeri. Aktivitetsniveauet er højt, og virksomhederne har positive forventninger til fremtiden. Til gengæld halter det med at få bundlinjerne til at vokse.

Spørgsmålet er jo også, hvornår skal man rebe sejlene. Og hvornår skal man give lods. Det kan jo meget vel være et af spørgsmålene i direktions- og bestyrelseslokalerne her i det nye år.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174