23948sdkhjf

Stark henter erfaren HR-direktør

Stark Danmark har fået en stærk kvinde i spidsen for human resource i form af 60-årige Ulla Nielsen.

Den nyansatte HR-direktør har adskillige års international erfaring som HR-direktør, der blandt andet tæller stillingen som HR-direktør i Jeld-Wen for Nord-Europa.

Ulla Nielsens karriere tog sit afsæt i revisionsbranchen som registreret revisor, men det var i Telenor, hun for alvor valgte HR-feltet til for mere end 15 år siden. Et felt, hun har uddannet sig i igennem hele sin karriere, senest en EMBA i Business Psychology i 2015.

- Vi har sikret os en yderst kompetent og dybt forretningsdrevet HR-direktør til at stå i spidsen for den videre udvikling af vores organisation. Vi står et sted, hvor vores nye ejer giver os plads til at eksekvere den strategi, vi allerede kan se, virker, og hvor vores dygtige medarbejdere samtidig har evnet at levere resultater under en succesfuld turnaround. Med Ulla Nielsen som HR-direktør, er jeg ikke i tvivl om, at resultaterne fortsætter, og at vi går en god og spændende tid i møde, siger Britta Korre Stenholt, adm. direktør i Stark.

- Vi har fokus på, at organisationen er i en konstant positiv udvikling. Her kan Ulla Nielsen med en dyb erfaring på tværs af hele HR-feltet byde ind med et enormt kompetencesæt. Alderen ser vi som en klar fordel, da Ulla Nielsen har et enormt højt drive og ambitionsniveau, kombineret med indgående viden og et imponerende know-how, man kun får ved at trække på års erfaringer. Derudover er det naturligvis en kæmpe styrke, at Ulla tidligere har arbejdet med den transformation, vi skal igennem i de kommende år, understreger Britta Korre Stenholt.

Kultur og lederskab
- Stark står et utroligt spændende sted i sin udvikling - netop skilt ud fra den tidligere ejer og nu klar til at bygge videre på et solidt fundament. Det er en drømmeopgave for mig at kunne bruge min erfaring til at drive performance med redskaber fra HR, og gennem min karriere har jeg jo selv arbejdet ude i linjen og stået med problemerne, siger Ulla Nielsen.

- Det er spændet i opgaverne, som tiltaler mig. Fra at kunne udvikle mulighederne for medarbejderne i trælasten til at se på performance, og om der er måder hvorpå, vi kan gøre tingene lidt smartere, tilføjer den ny HR-direktør og understreger:

- Kulturen og lederskabet er afgørende for, om man som virksomhed lykkes.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297