23948sdkhjf

Første kontorhus tages i brug i Fredericias kanalby

I Port House, et nyt kontorhus i Kanalbyen i Fredericia, er en række virksomheder i gang med at pakke deres flyttekasser ud.

Kontorhuset, et flerbruger kontorhus ejet af havnevirksomheden ADP, er det første realiserede nybyggeri til kontorerhverv i Kanalbyen, hvor det ligger side om side med nye boligbyggerier.

ADP har investerer 130 mio. kroner i Port House. Projektet består af to bygninger, hvoraf den første nu er klar, med mulighed for kontorlejemål fordelt på fem etager. Bygningerne indeholder kontorer, fælles reception, et mødecenter samt en kantine. Der er plads til cirka 330 arbejdspladser i bygningen, når den er helt færdig.

Lille brik i Kanalbyen
Port House er en del af Sønder Voldgade Kvarteret, som A. Enggaard udvikler i Kanalbyen ud fra en samlet helhedsplan med nye byrum, ejerboliger, andelsboliger og et parkeringshus. Alt sammen direkte ud mod Lillebælt og kort fra Fredericias bymidte. 

I januar 2019 åbner Michelin-restaurant Ti Trin Ned i det nye kvarter og i februar flytter de første beboere ind. Senere på året tager entreprenøren fat på byggeriet af flere boliger og et p-hus, der kan betjene kontorer og boliger.

Fuldt udbygget vil Kanalbyen rumme op mod 1200 boliger og 2800 moderne videns-arbejdspladser. Dertil butikker, kulturinstitutioner og gode byrum med mulighed for dyrkning, aktivitet på vandet og meget mere.

Kanalbyens udvikler er også flyttet ind
Kanalbyen i Fredericia P/S, som står byudviklingen i området, er en af de virksomheder, der netop er flyttet ind i Port House.

Virksomhederne Espersen, Kaiser Domino, Business Fredericia, Etex Nordic og A. Enggaards lokalafdeling I Fredericia er også blandt de nye lejere I huset.

Når anden og sidste etape er færdig næste år, rykker kontorhusets ejer ADP også selv ind.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125