23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Dagbøder kan lukke din virksomhed. Så pas på hvem du arbejder sammen med

Der bliver præsteret stadig flere arbejdstimer i byggeriet - og også langt flere end på arbejdsmarkedet generelt, fremgår det af nye tal fra Danmarks Statistik.

Paradoksalt nok formår kun ganske få virksomheder i byggeriet at konvertere såvel den generelle aktivitetsstigning i byggeriet som det øgede antal præsterede arbejdstimer til overskudsgrader, som er værd at tale om. Eller leve af.

Som tidligere nævnt her i avisen, så er den rivende gal med værdikæden. Lige nu er der så meget pres på byggeriet, at mange hovedentreprenører desperat forsøger at hyre underentreprenører ind for at få færdiggjort opgaver som hovedentreprenørerne allerede er håbløst bagud med - og hvor dagbøderne truer i horisonten.

Og hvad værre er: Mange virksomheder er slet ikke polstrede til at kunne betale dagbøder. Når virksomhederne samtidig udskyder betalingerne til hinanden, så kan situationen for mange virksomheder ende med at de må dreje nøglen.

Det er desværre et velkendt paradoks i byggeriet, at høj aktivitet tager livet af ellers levedygtige virksomheder, som gaber over for meget i et marked, hvor man ikke er vant til at sige nej til opgaver. Og hvor man desværre heller ikke har tilstrækkelig tradition for at afdække risikoen før man påtager sig en opgave.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125