23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Konkurrenten tager opkøb roligt

Hos Loxam, der er nærmeste konkurrent til GSV Materieludlejning, havde man forudset den nye markedssituation

Ifølge Loxams danske direktør, Hanne Baunsgaard, som vi fangede på en telefon i Paris, havde man ventet, at dette opkøb ville komme. Og det vil ikke ændre alverden:

- Vi var selvfølgelig klar over og regnede da også med, at denne handel ville falde på plads, og jo, de bliver store i markedet, men faktisk har vi fortsat flere afdelinger dem dem, så vi tager tingene helt roligt, siger adm. direktør Hanne Baunsgaard til Licitationen.

- Når man køber en virksomhed, så skal den jo integreres, og det vil givetvis tage nogen tid. En række af deres afdelinger er jo byggepladsafdelinger, som jo lukker ned, når byggeriet er overstået, og vi har altså fortsat den bedste dækning, når man ser på hele landet, hvor vi har 29 afdelinger spredt ud over det hele, siger hun videre.

Vil ikke ændre meget
Hun tror ikke på, at opkøbet vil ændre ret meget på den konkurrencesituation, der er i markedet i øjeblikket, men hun tager også det forbehold, at hun jo ikke kender den endelige model for, hvordan strukturen kommer til at se ud.

- Der er jo stadig plads til konsolidering i markedet. Der er flere ejerledede virksomheder, som måske vil skifte på et tidspunkt, og så er der stadig mange mindre udlejere, siger hun til Licitationen Byggeriets Dagblad.

Loxam opkøbte sidste år Cramo, som solgte alt hvad der har med maskinudlejning fra til det franskejede selskab. Loxam er selv resultatet af flere samkøb af virksomheder, nemlig DNE Materieludlejning og J. Jensen Maskinudlejning.

Høj aktivitet i branchen
Af den brancheanalyse, som Licitationen tidligere på året lavede, kunne man konstatere, at der er høj aktivitet i markedet, og at der også tjenes ganske gode penge, omend man også kan konstatere, at der er konkurrence.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.219|