23948sdkhjf

Horsens-entreprenør vinder 232 boliger i Aarhus

Kort efter årsskiftet starter Casa renovering af 232 boliger for Boligforeningen Ringgården, afd. 21 i Aarhus Vest.

Casa har sammen med Arkitema Architects og rådgivende ingeniører SlothMøller vundet opgaven, som består af renovering af to boligkarréer; Rydevænget og Fjældevænget i Aarhus. Udover renovering af 232 boliger, hvoraf beboerne i 70 boliger skal genhuses, skal der opføres 93 nye ungdomsboliger på taget.

Renovering består blandt andet af udskiftning af køkkener/baderum, vinduer og døre, installation af elevatorer samt ventilation i alle boliger.

Projektering frem til april
Direktør i Boligforeningen Ringgården, Palle Jørgensen glæder sig til, at de to boligkarréer nu opdateres.

- Det bliver en opdatering på flere dimensioner. Det arkitektoniske udtryk får et markant løft med et fint samspil mellem alubeklædte altanpartier og tagboliger, træbeklædning som skaber atmosfære, hvor beboerne opholder sig og færdes og de eksisterende betonfacader.

- Renoveringen løser samtidig betydelige problemer med kuldebroer ved overgangen fra altan til bolig og bidrager således til et bedre indeklima. Vi er også meget begejstrede for, at projektet foreslår altanpartier med glas fra gulv til loft for at optimere lysindfaldet. Sidst men ikke mindst, får vi med renoveringen 64 nye elevatorbetjente tilgængelighedsboliger og 93 ungdomsboliger og dermed en mere mangfoldig beboersammensætning, tilføjer Palle Jørgensen.

Byggeriet er planlagt til at starte i april, og indtil da pågår den endelige projektering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141