23948sdkhjf

Bygningen er fredet ...men hvorfor?

Det handler om at kunne fortælle, hvorfor man freder. Ny bog fejrer 100-året for den første bygningsfredningslov. Og diskussionen for og imod bevarelse lever endnu

Da Kulturministeriet 30. august i år sløjfede fredningen af Vikingeskibshallen i Roskilde, som dermed potentielt kan rives ned, vakte det stærke følelser.

Både hos dem, der var vilde med arkitekt Erik Christian Sørensens ikoniske betonmuseum fra 1969, og hos de, der hilste ophævelsen velkomne.



For selv om sagen om museet, der huser fem vikingeskibe fra Skuldelev i Roskilde Fjord, var speciel på grund af den akutte oversvømmelsesfare - og dermed risiko for at umistelig kulturarv bliver ødelagt - rører en fredningsophævelse ved noget i mange.

Måske frygten for at miste noget identitet og national egenart.

Derfor er det også værd at markere og fejre 100 året for Danmarks første bygningsfredningslov, mener forfatterne Jannie Rosenberg Bendsen og Mogens A. Morgen, der er aktuelle med bogen "Fredet", en mobbedreng på 368 sider, der går tæt på Bygingsfredning fra 1918 og til i dag.

De beskriver i deres bog forskellige synspunkter, som fortsat lever den dag i dag:

Enten bør man frede fordi bygningen eller stedet er et udtryk for national identitet, ikke fordi bygningen er smuk. Lyder et argument.

Et andet synspunkt er, at samfundet ikke skal bevare af nationale årsager, men i stedet se bygningsarven som del af en større menneskelig sammenhæng, uafhængig af grænseovergange.

Det er en diskussion, der allerede i begyndelsen af 1800-tallet blussede op, med markante fredninger i Grækenland i 1834 og Frankrig i 1873 som pejlemærker.

Hvad vægter højest
I sagen om Vikingeskibsmuseet er der ifølge kulturminister Mette Bock (LA) nogle helt særlige omstændigheder på grund af den stigende vandstand i Roskilde Fjord.

- Vi har en kulturarv (..) som vi har en meget, meget stærk forpligtelse og interesse i at bevare, (..) man kunne ikke i 1960’erne, da man byggede museet, have forudset den stigende vandstand. Derfor bliver vi nødt til at sige, at det, der vægter højest, er, at vi nu kan sikre vikingeskibene, sagde hun i forbindelse med beslutningen.

Men det havde ikke været uden sværdslag. Vikingeskibsmuseets ansøgning om affredning af Vikingeskibshallen blev nemlig i december 2017 afvist af Slots- og Kulturstyrelsen.

Dengang mente styrelsen, at bygningsværket havde særlige kvaliteter, som kunne bevares ved en restaurering.

På den måde har fredningsbølgerne bevæget sig frem og tilbage gennem danmarkshistorien, beretter forfatterne til bogen "Fredet", der kan fortælle om en historie med omvendt fortegn fra 1959, da Københavns borgmester Julius Hansen - der var almindelig kendt for at gå hårdt til værks med saneringerne - proklamerede, at han ville fratage stadsarkitekten arbejdet med Kommunehospitalets udvikling, fordi arkitekten gik ind for en fredning af Christian Hansens ikoniske bygninger fra 1863.

Et hav af årsager
I 1918 fik Danmark sin første bygningsfredningslov, og i anledning af jubilæet udkommer den arkitekturhistoriske fortælling om de første 100 år med dansk bygningsfredning.

På tværs af landet står cirka 9.000 fredede bygninger - fra pompøse slotte til jævne købstadshuse - som en del af vores fælles identitet.

Selv om samfundet ændrer sig, værner vi om bygningerne som fysiske vidnesbyrd om dansk historie og kultur.

Forfatterne undersøger, hvorfor man har fredet og ud fra hvilke kriterier. De afdækker, hvilke bygninger og hvilke typer arkitektur der er blevet tillagt værdi på et givent tidspunkt, og ikke mindst hvorfor. Hvor bygningens alder, kunstneriske kvalitet eller samfundsmæssige funktion som regel er de afgørende fredningskriterier, kan politiske og ideologiske motiver også spille en rolle, og bogen redegør for de mønstre og vurderinger, som kan læses af fredningerne.

"Det har været meget svært at frede en væsentlig del af Danmarks historie i form af landbrugsbygninger, og Ebeltofts gamle Rådhus var aldrig blevet fredet i klasse A, hvis det havde ligget i København", er en af forfatternes pointer. ///

Fra fredløst til fredet

Ideen om at beskytte bygninger og monumenter mod ødelæggelse, hærværk og forfald kom især på dagsordenen lige efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet. Den Franske Revolution var gået hårdt ud over kirker og klostre, og flere aktører i Frankrig og i andre europæiske lande begyndte at tale om juridisk beskyttelse af kulturarven.

I løbet af 1900-tallet blev indsatsen for bevaring stadfæstet igennem UNESCO under FN, som har udarbejdet flere konventioner om bevaring af natur- og kulturværdier.

I Danmark kan tanken om beskyttelse af værdifulde historiske bygninger føres tilbage til 1770’erne og den gryende nationalfølelse. I 1861 kom kirkerne under vingerne hos Det Særlige Kirkesyn, og i 1918 fik landet sin første bygningsbevaringslov. Fredning er siden da sket på initiativ af Det Særlige Bygningssyn. Mellem 1918-1919 blev 1.156 bygninger fredet. I dag er tallet på ca. 9.000.

Siden 1980’erne har der været fokus på at beskytte kulturmiljøer og de ca. 375.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark.

I dag har Danmark syv steder på UNESCO’s liste over verdens kulturarv: Fire bygningsværker og tre naturområder.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen og Bygningskultur Danmark

Hold dig opdateret med Licitationen
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Årstiderne og Sweco skaber ny østjysk bydel med 450 boliger

Plus

Developer efter farvel til milliardprojekt: Det burde ikke kunne ske i Danmark

Developer Claus B. Hansen har brugt 30 mio. kr. på et udviklingsprojekt i Roskilde. Han forstår ikke, at andre nu skal have lov til at byde på "hans" projekt

Det er svært at gøre op med de danske byggetraditioner

Verdensnavn tegner formidlingscenter på Fanø

Nyhedsbrev

34.208 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Miljøstyrelsen: Bygning skal altid gennemgås inden renovering og nedrivning

Online Avis Arkiv

Byggeriets topfolk samlet i ét opslagsværk

For fjerde gang udgiver Licitationen - Byggeriets Dagblad i dag "Hvem er hvem i byggeriet"

Arkitektvirksomhed har ingen ambitioner om vækst

Trods mindre tilbagegang er Domus Arkitekter godt tilfredse med 2018-regnskabet. Ambitionen er at fastholde niveau, fortæller direktør

Plus

Borgmester: Udbud er ikke et fravalg af Claus B. Hansen

Plus

Venstre: Bliver frataget et visionært projekt

Se billederne: Danske rammer om Den Internationale Olympiske Komité

3XN står bag den spektakulære kontorbygning, som har de højeste certificeringer inden for LEED, samt schweiziske Minergie og SNBS

Nye arkitekter springer ud som klimaaktivister

De nyuddannede kandidater fra arkitektskolerne i Aarhus og København udstiller deres afgangsprojekter

Henning Larsen-hold vinder med ”Byens bjerg” i Esbjerg

Plus

Arkitekt skifter små opgaver ud med store

Tyngdepunktet i boligbyggeriet har flyttet sig fra de store til de mindre byer, siger partner hos Bjørk & Maigård. Ledelsen er efter sløjt 2018 igen optimister for 2019

Lokal udvikler klar med 18.500 kvm boligprojekt i Horsens

køber op til 18.5000 kvm boligprojekt i Horsens

BIG-byggeri og bypark - Tivoli rækker ud over hegnet

Et 18 etager højt tårnbyggeri i Tivoli kan i fremtiden få udsigt over en ny, grøn bypark hvor 10.400 kvm asfalt op Vesterbrogade er erstattes af træer, græs og planter

Plus

Nyt projekt forebygger betonspild

Branchefolk og forskere kan med Nulspildsprojektet dokumentere, at betonbranchen kan spare på brug af de knappe råstoffer

Plus

De nominerede til Danmark bedste renovering er fundet

Seks markante ombygninger fra hele landet er i finalefeltet om at blive Danmarks bedste renovering

Plus

VLA gør klar til boligmission i Sverige: Arkitekter opruster digitalt og mandskabsmæssigt

Vilhelm Lauritzen Arkitekter med 137 medarbejdere vil være på forkant med digitalt byggeri - uden at foretage store tigerspring. Tegnestuen er i fremgang og ser muligheder i Sverige. Her venter skole- og boligprojekter

Urban Power scorer norsk hattrick

Plus

Ørestadsbygning bliver superfleksibel

Et nyt bæredygtigt multihus i genbrugsmaterialer er på vej i Ørestad Nord

Plus

Københavnsk tegnestue stormer frem

2018 har været endnu et år præget af fremgang for Cobe A/S, der forventer at fortsætte med at vokse i indeværende regnskabsår

1

Skanderborgvirksomhed vinder Tinglevs nye plejehjem

Aarhus får 40 meter højt "Sundhedstårn"

Statsrevisorer kritiserer regler om revisionspligt

Der har ikke været styr på konsekvenserne af at mindre firmaer fik mulighed for at fravælge revision af regnskaberne

Plus

Den første arkitekt på Mars

Bjarke Ingels viser med ny ambitiøs udstilling hos Dansk Arkitektur Center hvordan BIG giver form til det, der endnu ikke har fået form. Nu også på Mars

Beton, kunst og Gud

Plus

Portræt
Multimenneske med hjerte og forretningssans

arkbyg
Bygger vi stilheden væk?

10 vil udvikle Tønder

Plus

Region har mod på mere OPP

GPP-stifter starter forfra

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Ny epoxy stick fra Weicon - "en all-rounder"

Certificering gør en bygning mere værd

Komfortkøling - Opnå et behageligt indeklima!

Enkel og alsidig filtrering af væsker med ny mobil filtreringsenhed

FTTH Council Europa Panorama

Uge 26 og 27 har vi solstik ☀️

Den Danske Fællesstand Bygg Reis deg 2019 partner i Det Norske Byggemøtet

Bell hus fra KTR

Container-løsning

Skal du med i certificeringsklubben i efteråret?

Juul | Frost Arkitekter får special mention ved Landezine International Landscape Award

Spektakulær 225 meter gangbro ved Køge Nord Station er nu indviet

ISO 14001 og Idealcombi

5 arbejdsdage og ordren var godkendt!

Ny specialudviklet elevator til modul og pavillonbyggeri

Magtens centrum imprægneret i Reykjavik

Kampagnepris på 8 fods container

Brugte kranløsninger sælges

Vidste du, at Master i Bygningsfysik kan tages som enkeltfag?

Hvad er Narrowband IoT (NB-IoT) og hvornår skal man vælge det?

Hvordan vælger man det rigtige dørtelefonianlæg: Dørtelefon eller monitor?

JFP realiserer knap 700 dage uden ulykker

Kæmpe potentiale for træ i byggeriet

Give Elementer leverer betonelementer til kraftvarmeværk

Expression har designet nogle super smarte fleksible messekit løsninger :)

Send til en kollega

0.777