23948sdkhjf

Bygningen er fredet ...men hvorfor?

Det handler om at kunne fortælle, hvorfor man freder. Ny bog fejrer 100-året for den første bygningsfredningslov. Og diskussionen for og imod bevarelse lever endnu

Da Kulturministeriet 30. august i år sløjfede fredningen af Vikingeskibshallen i Roskilde, som dermed potentielt kan rives ned, vakte det stærke følelser.

Både hos dem, der var vilde med arkitekt Erik Christian Sørensens ikoniske betonmuseum fra 1969, og hos de, der hilste ophævelsen velkomne.



For selv om sagen om museet, der huser fem vikingeskibe fra Skuldelev i Roskilde Fjord, var speciel på grund af den akutte oversvømmelsesfare - og dermed risiko for at umistelig kulturarv bliver ødelagt - rører en fredningsophævelse ved noget i mange.

Måske frygten for at miste noget identitet og national egenart.

Derfor er det også værd at markere og fejre 100 året for Danmarks første bygningsfredningslov, mener forfatterne Jannie Rosenberg Bendsen og Mogens A. Morgen, der er aktuelle med bogen "Fredet", en mobbedreng på 368 sider, der går tæt på Bygingsfredning fra 1918 og til i dag.

De beskriver i deres bog forskellige synspunkter, som fortsat lever den dag i dag:

Enten bør man frede fordi bygningen eller stedet er et udtryk for national identitet, ikke fordi bygningen er smuk. Lyder et argument.

Et andet synspunkt er, at samfundet ikke skal bevare af nationale årsager, men i stedet se bygningsarven som del af en større menneskelig sammenhæng, uafhængig af grænseovergange.

Det er en diskussion, der allerede i begyndelsen af 1800-tallet blussede op, med markante fredninger i Grækenland i 1834 og Frankrig i 1873 som pejlemærker.

Hvad vægter højest
I sagen om Vikingeskibsmuseet er der ifølge kulturminister Mette Bock (LA) nogle helt særlige omstændigheder på grund af den stigende vandstand i Roskilde Fjord.

- Vi har en kulturarv (..) som vi har en meget, meget stærk forpligtelse og interesse i at bevare, (..) man kunne ikke i 1960’erne, da man byggede museet, have forudset den stigende vandstand. Derfor bliver vi nødt til at sige, at det, der vægter højest, er, at vi nu kan sikre vikingeskibene, sagde hun i forbindelse med beslutningen.

Men det havde ikke været uden sværdslag. Vikingeskibsmuseets ansøgning om affredning af Vikingeskibshallen blev nemlig i december 2017 afvist af Slots- og Kulturstyrelsen.

Dengang mente styrelsen, at bygningsværket havde særlige kvaliteter, som kunne bevares ved en restaurering.

På den måde har fredningsbølgerne bevæget sig frem og tilbage gennem danmarkshistorien, beretter forfatterne til bogen "Fredet", der kan fortælle om en historie med omvendt fortegn fra 1959, da Københavns borgmester Julius Hansen - der var almindelig kendt for at gå hårdt til værks med saneringerne - proklamerede, at han ville fratage stadsarkitekten arbejdet med Kommunehospitalets udvikling, fordi arkitekten gik ind for en fredning af Christian Hansens ikoniske bygninger fra 1863.

Et hav af årsager
I 1918 fik Danmark sin første bygningsfredningslov, og i anledning af jubilæet udkommer den arkitekturhistoriske fortælling om de første 100 år med dansk bygningsfredning.

På tværs af landet står cirka 9.000 fredede bygninger - fra pompøse slotte til jævne købstadshuse - som en del af vores fælles identitet.

Selv om samfundet ændrer sig, værner vi om bygningerne som fysiske vidnesbyrd om dansk historie og kultur.

Forfatterne undersøger, hvorfor man har fredet og ud fra hvilke kriterier. De afdækker, hvilke bygninger og hvilke typer arkitektur der er blevet tillagt værdi på et givent tidspunkt, og ikke mindst hvorfor. Hvor bygningens alder, kunstneriske kvalitet eller samfundsmæssige funktion som regel er de afgørende fredningskriterier, kan politiske og ideologiske motiver også spille en rolle, og bogen redegør for de mønstre og vurderinger, som kan læses af fredningerne.

"Det har været meget svært at frede en væsentlig del af Danmarks historie i form af landbrugsbygninger, og Ebeltofts gamle Rådhus var aldrig blevet fredet i klasse A, hvis det havde ligget i København", er en af forfatternes pointer. ///

Fra fredløst til fredet

Ideen om at beskytte bygninger og monumenter mod ødelæggelse, hærværk og forfald kom især på dagsordenen lige efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet. Den Franske Revolution var gået hårdt ud over kirker og klostre, og flere aktører i Frankrig og i andre europæiske lande begyndte at tale om juridisk beskyttelse af kulturarven.

I løbet af 1900-tallet blev indsatsen for bevaring stadfæstet igennem UNESCO under FN, som har udarbejdet flere konventioner om bevaring af natur- og kulturværdier.

I Danmark kan tanken om beskyttelse af værdifulde historiske bygninger føres tilbage til 1770’erne og den gryende nationalfølelse. I 1861 kom kirkerne under vingerne hos Det Særlige Kirkesyn, og i 1918 fik landet sin første bygningsbevaringslov. Fredning er siden da sket på initiativ af Det Særlige Bygningssyn. Mellem 1918-1919 blev 1.156 bygninger fredet. I dag er tallet på ca. 9.000.

Siden 1980’erne har der været fokus på at beskytte kulturmiljøer og de ca. 375.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark.

I dag har Danmark syv steder på UNESCO’s liste over verdens kulturarv: Fire bygningsværker og tre naturområder.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen og Bygningskultur Danmark

Hold dig opdateret med Licitationen
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu
Plus

Topchef i tale
Arkitema har fået blus under de globale ambitioner

Med de muskler, Cowi kan give Danmarks største arkitektvirksomhed, håber Peter Hartmann Berg, adm. direktør hos Arkitema Architects, på medvind og store designopgaver verden rundt

Plus

Byggeriet ønsker langtidsplan for renovering

SHL vinder 68.500 m2 prestigeprojekt på USAs østkyst

Taget er pilråddent på gammelt kloster

Licitationen Mener
LICITATIONEN MENER: Selvindsigt på direktionsgangen

Nyhedsbrev

ABVAC A/S er ekspert i miljøsanering

Online Avis Arkiv
Plus

Henning Larsen-station er droppet i Vinge

Plus

Generalprøve på Amagers skibakke: Anlægsarbejdet på toppen mangler stadig

De umistelige landskaber kommer på udstilling

Dansk Arkitektur Center åbner i næste måned udstilling, der fortæller historien om Vadehavet og Grønland

Professionel grundvandssænkning kræver det rigtige udstyr

Hæderspriser til fem digitale frontløbere

Plus

Aktie-nedtur rammer danske byggeaktier hårdt

Mange aktier oplevede store fald i slutningen af 2018, men det gik særligt hårdt ud over de danske byggeaktier

Rådgiverteam på plads: De skal forme Højer

Rådgiverteamet for den omfattende byomdannelse i Højer er fundet - vinderen blev Erik Brandt Dam arkitekter

Plus

Offentlige myndigheders betalingsvilje: Minister truer med sanktioner

Kommuner og regioner skal være langt bedre til at overholde deres leverandørers betalingsfrister

Plus

Portræt
Ny topchef vil dyrke forskelligheden

Lone Bendorff er efter tre år som chefjurist i C. F. Møller nu tegnestuens nye adm. direktør

Plus

Danmarks bedste beton støbt på stedet

Tegnestue tæt på tredobling

MinVolkswagen Fleet giver unikt overblik over alle firmabilerne

Plus

Supersygehus nærmer sig byggestart

Vicedirektør Peter Holm fra Nyt OUH forventer, at byggepladsen kan etableres til maj

Plus

Hvert femte EU-byggeudbud annulleres

For lidt konkurrence og ingen konditionsmæssige tilbud er de typiske årsager til de annullerede udbud. Dansk Byggeri mener, at ordregivernes hjemmearbejde skal gøres bedre og foreslår hjælp fra centralt hold

Plus

Portræt
Københavns nye stadsarkitekt går i tiptipoldefars fodspor

Camilla van Deurs er ny stadsarkitekt i København - hun er tiptipoldebarn til arkitekt Ferdinand Meldahl, der har været med til at sætte præg på København som blandt andet kongelig bygningsinspektør

Plus

Kommuner får flere muligheder i ny Fingerplan

En revision af Fingerplanen fra 1947 er et af de centrale elementer i regeringens nye hovedstadsudspil. Det vil give kommunerne i hovedstaden flere byggemuligheder

Plus

Regeringen vil udvide flere motorveje i hovedstaden

Der er sat gang i udvidelsesplaner af blandt andet Ring 4 og Hillerødmotorvejen

Plus

DTU-forsker: Naturløsninger er den bedste klimasikring

DTU-professor hilser arbejdet med ny vandhåndtering velkommen. Arkitekt efterlyser flere ambitioner på vegne af de mange nye tilflyttere til København

Arkitekten bag opsigtsvækkende træ-mole bliver hovedtaler på Building Green

Plus

Leth & Gori får pris for at lokke historiske værdier frem

Aktivitetscenter for kræftramte, Elefanthuset på Nørrebro, modtager den eftertragtede arkitekturpris Store Arne

Dansk ambassade indviet i New Delhi

Ny ambassade i Indien håndterer sol og varme - og hylder den klassiske danske modernisme. Vilhelm Lauritsen Arkitekter har designet en bygning der både er imødekommende og tilgodeser skrappe sikkerhedskrav

Plus

Stormflod giver boligkøbere sved på panden

IT-nedbrud nedlagde Licitationen

Plus

Dansk Byggeri: AB18-vejledning er for slap

Plus

Byggebranche ønsker beløbsgrænse sat ned

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Prysmian white paper til Cigré 2018 anerkendes

Byggeriets kontrakter - for ikke-jurister

Service og reparationer af jernklippere og jernbukkere

Afrensning af krasbørstig graffiti

Nyt højvandslukke giver store fordele!

Pettinaroli i nyt samarbejde med CalWin

Bell hus fra KTR

Outplacement – en del af det store billede

Nye altanvejledninger

Digitale aftalesedler minimerer risikoen for tvister

Teknisk Ståbi udkommet i 25. udgave

Stålspecialisten har demonteret 200 ton traverskraner samt kranbaner

Last minute tilbud - bliv IKT-leder for kun kr. 16.995,-

Hør om Danmarks højeste trætårn på Building Green Aarhus

At arbejde med opmåling og pointclouds

160.000 kubikmeter ren luft i timen….

Blendex formidler viden til samarbejdspartnere

Se videoen af Årets skolebyggeri 2018: Det Kgl. Bibliotek, Aarhus - fremtidens studiemiljø

Nye El-trucks på Keflico’s 14.000 m2 lager - www.keflico.com

Mange muligheder med tekstilkanaler

Krav til elmåling 0,4–60 kV

Bygg Reis Deg 2019 16-19/10 Lillestrøm Norge - CFU vil gerne invitere dig m...

Nu er vejen banet for fælles europæisk NemID – ny standard sikrer krav til ...

FTTA, PTTA and HTTA kabler til mobil netværk

Fabriksny Bema 20 kost fra CJ Truckservice ApS

Send til en kollega

0.758