23948sdkhjf

Bygningen er fredet ...men hvorfor?

Det handler om at kunne fortælle, hvorfor man freder. Ny bog fejrer 100-året for den første bygningsfredningslov. Og diskussionen for og imod bevarelse lever endnu

Da Kulturministeriet 30. august i år sløjfede fredningen af Vikingeskibshallen i Roskilde, som dermed potentielt kan rives ned, vakte det stærke følelser.

Både hos dem, der var vilde med arkitekt Erik Christian Sørensens ikoniske betonmuseum fra 1969, og hos de, der hilste ophævelsen velkomne.



For selv om sagen om museet, der huser fem vikingeskibe fra Skuldelev i Roskilde Fjord, var speciel på grund af den akutte oversvømmelsesfare - og dermed risiko for at umistelig kulturarv bliver ødelagt - rører en fredningsophævelse ved noget i mange.

Måske frygten for at miste noget identitet og national egenart.

Derfor er det også værd at markere og fejre 100 året for Danmarks første bygningsfredningslov, mener forfatterne Jannie Rosenberg Bendsen og Mogens A. Morgen, der er aktuelle med bogen "Fredet", en mobbedreng på 368 sider, der går tæt på Bygingsfredning fra 1918 og til i dag.

De beskriver i deres bog forskellige synspunkter, som fortsat lever den dag i dag:

Enten bør man frede fordi bygningen eller stedet er et udtryk for national identitet, ikke fordi bygningen er smuk. Lyder et argument.

Et andet synspunkt er, at samfundet ikke skal bevare af nationale årsager, men i stedet se bygningsarven som del af en større menneskelig sammenhæng, uafhængig af grænseovergange.

Det er en diskussion, der allerede i begyndelsen af 1800-tallet blussede op, med markante fredninger i Grækenland i 1834 og Frankrig i 1873 som pejlemærker.

Hvad vægter højest
I sagen om Vikingeskibsmuseet er der ifølge kulturminister Mette Bock (LA) nogle helt særlige omstændigheder på grund af den stigende vandstand i Roskilde Fjord.

- Vi har en kulturarv (..) som vi har en meget, meget stærk forpligtelse og interesse i at bevare, (..) man kunne ikke i 1960’erne, da man byggede museet, have forudset den stigende vandstand. Derfor bliver vi nødt til at sige, at det, der vægter højest, er, at vi nu kan sikre vikingeskibene, sagde hun i forbindelse med beslutningen.

Men det havde ikke været uden sværdslag. Vikingeskibsmuseets ansøgning om affredning af Vikingeskibshallen blev nemlig i december 2017 afvist af Slots- og Kulturstyrelsen.

Dengang mente styrelsen, at bygningsværket havde særlige kvaliteter, som kunne bevares ved en restaurering.

På den måde har fredningsbølgerne bevæget sig frem og tilbage gennem danmarkshistorien, beretter forfatterne til bogen "Fredet", der kan fortælle om en historie med omvendt fortegn fra 1959, da Københavns borgmester Julius Hansen - der var almindelig kendt for at gå hårdt til værks med saneringerne - proklamerede, at han ville fratage stadsarkitekten arbejdet med Kommunehospitalets udvikling, fordi arkitekten gik ind for en fredning af Christian Hansens ikoniske bygninger fra 1863.

Et hav af årsager
I 1918 fik Danmark sin første bygningsfredningslov, og i anledning af jubilæet udkommer den arkitekturhistoriske fortælling om de første 100 år med dansk bygningsfredning.

På tværs af landet står cirka 9.000 fredede bygninger - fra pompøse slotte til jævne købstadshuse - som en del af vores fælles identitet.

Selv om samfundet ændrer sig, værner vi om bygningerne som fysiske vidnesbyrd om dansk historie og kultur.

Forfatterne undersøger, hvorfor man har fredet og ud fra hvilke kriterier. De afdækker, hvilke bygninger og hvilke typer arkitektur der er blevet tillagt værdi på et givent tidspunkt, og ikke mindst hvorfor. Hvor bygningens alder, kunstneriske kvalitet eller samfundsmæssige funktion som regel er de afgørende fredningskriterier, kan politiske og ideologiske motiver også spille en rolle, og bogen redegør for de mønstre og vurderinger, som kan læses af fredningerne.

"Det har været meget svært at frede en væsentlig del af Danmarks historie i form af landbrugsbygninger, og Ebeltofts gamle Rådhus var aldrig blevet fredet i klasse A, hvis det havde ligget i København", er en af forfatternes pointer. ///

Fra fredløst til fredet

Ideen om at beskytte bygninger og monumenter mod ødelæggelse, hærværk og forfald kom især på dagsordenen lige efter Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet. Den Franske Revolution var gået hårdt ud over kirker og klostre, og flere aktører i Frankrig og i andre europæiske lande begyndte at tale om juridisk beskyttelse af kulturarven.

I løbet af 1900-tallet blev indsatsen for bevaring stadfæstet igennem UNESCO under FN, som har udarbejdet flere konventioner om bevaring af natur- og kulturværdier.

I Danmark kan tanken om beskyttelse af værdifulde historiske bygninger føres tilbage til 1770’erne og den gryende nationalfølelse. I 1861 kom kirkerne under vingerne hos Det Særlige Kirkesyn, og i 1918 fik landet sin første bygningsbevaringslov. Fredning er siden da sket på initiativ af Det Særlige Bygningssyn. Mellem 1918-1919 blev 1.156 bygninger fredet. I dag er tallet på ca. 9.000.

Siden 1980’erne har der været fokus på at beskytte kulturmiljøer og de ca. 375.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark.

I dag har Danmark syv steder på UNESCO’s liste over verdens kulturarv: Fire bygningsværker og tre naturområder.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen og Bygningskultur Danmark

Hold dig opdateret med Licitationen
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online

Kommentarer (0)
Forsiden lige nu
Plus

Københavnsk tegnestue tjener mindre

Top 10: Her er byggebranchens største virksomheder

Julefrokost-dilemma: Fanger bordet hvis man siger op?

Cradle to Cradle

Plus

Aart giver norsk bysamfund nyt liv

Med en ny stor byplanlægning for Ski nær Oslo har den danske arkitektvirksomhed Aart architects cementeret sin norske position i markedet

Nyhedsbrev

Plus

Digital direktør forlader MT Højgaard

Online Avis Arkiv

Økonomiske vismænd: Dansk økonomi har udsigt til flere år i topform

Plus

Boganmeldelser
Fredet eller fredløs

Hent vigtig inspiration hos frontløberne

Dansk Byggeris IT-messe og it-modenhedskonkurrence stiller skarpt på udviklingen af digitaliseringen i byggeriet

Plus

Teknologien stormer ind på byggepladsen

Digital hjælp til alle planlæggere og udførende på byggepladsen kan spare tid og forhindre fejl, siger nedriveren JJensen, teknologifirmaet HDLab og arkitekterne fra Plan1 i København

Styret underboring i alle afskygninger

Kolding får vartegn med 160 boliger og butler

Vindertegning hylder byens modsætninger

Arkitektstuderende fra 70 lande har i år bidraget til Arkitektskolen Aarhus’ internationale tegningskonkurrence Drawing of the Year. Der kom 307 bidrag til den kreative dyst. Vinderen i år er Tianjing Lim fra Malaysia

Plus

Butiks-arkitekt forudser mere alsidige storcentre i 2019

At købe ind skal være en oplevelse for hele familien, mener AK 83 Arkitekter, der oplevede en mindre fremgang i 2017/18

Silkeborg-virksomhed bag 400 nye boliger i Horsens

Byggematerialernes livscyklus skal gøres mere klimavenlig

Landskabsarkitekter udvikler brætspil til bedre borgerinddragelse

arkbyg
Bygningen er fredet ...men hvorfor?

Det handler om at kunne fortælle, hvorfor man freder. Ny bog fejrer 100-året for den første bygningsfredningslov. Og diskussionen for og imod bevarelse lever endnu

arkbyg
Nyt dansk design til Norges største universitetsbyggeri

arkbyg
11 priser til byggeriets frontløbere

arkbyg
KLUMMEN: Skab synlig værdi

arkbyg
God arkitektur er mere end kronen på værket

arkbyg
De brætspiller sig frem til den gode arkitektur

Invitér, informér - og ignorér. Det er det, vi skal væk fra, mener to landskabsarkitekter, der har udviklet et brætspil til borgerinddragelse. Idé-spillet kan ifølge arkitekterne give byudviklingsplaner et bedre lokalt fodfæste

arkbyg
Halvanden meter der bliver danmarksberømt

På det smalleste sted er Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus kun halvanden meter bred. Bygningen vender vrangen ud og er tegnestuen Cobes hyldest til bydelen og fortidens store arkitekter

arkbyg
Britisk træmand med grønt budskab

Skal vi redde kloden må vi kigge på vores byggematerialer. Den britiske arkitekt Andrew Waugh er Mr. CLT og giver her en opsang til en lidt træg dansk byggebranche - og et rap med linealen til traditionsbundne arkitekter

arkbyg
Han sætter kant og karakter på København

Dan Stubbergaard og COBE insisterer på kvalitet i alle led og ikke mindst god kemi med bygherre. Kun på den måde kan man skabe arkitektur, der kan holde i 200 år

Plus

Direktør skruer ned for forventninger

Udsigten i indeværende regnskabsår er frem for vækst en omsætning på niveau med 2017/18

Kronprinsen indvier bygge-laboratorier

1

Forskudsopgørelsen er klar: Sådan undgår du skattesmæk

Plus

Regeringen klar med Brexit-hjælp til erhvervslivet

arkbyg
Syv veje til god byggeledelse

Plus

Herlev-sagen
Stort pres på Inabensa

Plus

Herlev-sagen
Forsinkelser koster på hospitalsbyggeri

Dansktegnet forskerbygning i spil til stor pris

Plus 1

Licitationen 110 år
Ansvar er byggeriets stedbarn

Se alle Medlemmernes egne nyheder

AVS Group GmbH køber Traffics A/S

Plejecenter moderniseret med sikre gulve

Det bedste tilbud på lagerindretning er baseret på tillid

Smart idé sætter effektiv stopper for trapperevner

Energianlæg på Aarhus Havn

HF udvider vores Sales Support/Purchase

Kingo skaber plads til energioptimering af Moldeparken i Vejle

Køleanlæg med billig overskudsvarme

Hæder til Randers firma

Ultrastærk elektrisk døråbner ECS 2100

Har du brug for digital opmærkning?

Lær at arbejde med punktskyer i Inventor og AutoCAD.

Kæmper du med statisk elektricitet?

Bliv udstiller på EL & TEKNIK 2020 nu og få rabat

Ny energiledelsesuddannelse - med certifikatmulighed

Når jeg bliver syg, vil jeg gerne indlægges på et datacenter

Sundolitt Letfyld kan bære et 6 etagers hus - dog ikke helt uden en masse stål og beton.

ROTEX elastisk klo-kobling

6-vejs ventiler fra Pettinaroli

Ugens tilbud på brugt traverskran fra Stålspecialisten ApS

Er din splicer vinterklar?

Revisionspligt løser ingen problemer

Skab stemningslys med Philips Hue, behold dine Fuga tryk, og styr det hele ...

Savner du inspiration?

Indbrudssikre vinduer giver tryghed og er mere effektive end dyre alarmsyst...

Send til en kollega

0.435