23948sdkhjf

Gammelt tørreloft finansierede andelsboligforenings nye tag

Nyt tag, fire nye tagboliger, lavere faste udgifter og en sund økonomi blev resultatet da andelsboligforening solgte sine loftsarealer fra

I en ejendom fra 1929 på Ålholm Plads i København ligger Andelsboligforeningen Ålholm Plads 1-7.

I 2017 stod foreningens tag over for en omfattende renovering, men foreningens økonomi betød, at bankerne afviste at hjælpe med finansieringen af projektet. Foreningen gik derfor på jagt efter alternative finansieringsmuligheder.

- Vi var presset af en dårlig økonomi på grund af tidligere fejlprioriteringer. Da vi blev opmærksomme på muligheden for at skaffe kapital gennem frasalg af vores gamle tørreloft, virkede det derfor som en oplagt løsning. Forudsætningen var, at vi havde mulighed for at flytte beboernes opbevaringsrum ned i kælderen, og det havde vi heldigvis, fortæller foreningens formand Nick Nielsen, i en pressemeddelelse.

Projekt blev fuldt finansieret
Efter en udbudsrunde valgte andelsboligforeningen at samarbejde med Dansk Tagbolig, der har specialiseret sig i at finansiere renoveringsprojekter ved at konvertere ubenyttede loftarealer til boliger.

Økonomien til tagprojektet blev fundet ved, at foreningen overdrog loftarealerne til Dansk Tagbolig, der omdannede tørreloftet til fire nye tagboliger. Den forventede salgspris på tagboligerne finansierede således både etableringen af boligerne og foreningens renoveringsprojekt.

- Vi fik tilbudt en løsning, der var økonomisk rentabel for os, og som samtidig gav os en masse merværdi. Vi har ikke bare fået et nyt tag, men også renoveret vores opgange og moderniseret vores udsugning i køkken og bad, så vores indeklima er blevet forbedret. Desuden har vi fået fire nye tagboliger, der kan bidrage til foreningens fællesudgifter i fremtiden, siger Nick Nielsen.

Dansk Tagbolig stod for etableringen af det nye tag og omdannelsen af loftarealerne til boliger og stillede samtidig garantier, så andelsboligforeningen ikke løb nogen risici ved projektet.

A/B Ålholm Plads 1-7 valgte derudover at involvere en bygningskonstruktør fra Gaihede og advokaten Anders Lindqvist fra Martinelli Advokater, så projektet blev båret igennem af professionelle.

- Jeg bliver nogle gange kontaktet af andre foreninger, der spørger, hvad vores erfaringer er med at finansiere renoveringer gennem frasalg af loftet. Her er mit første råd altid, at de skal sørge for at samarbejde med specialister og professionelle. Det gør det både lettere og mere trygt for os som bestyrelse at komme i mål med projektet, siger formanden.

Mange uudnyttede arealer
Alene i København findes der over 20.000 kvm uudnyttede loftarealer på større beboelsesejendomme, og potentialet ved at omdanne disse til tagboliger er stort.

Ikke mindst for beboerne i andels- og ejerforeninger, der oplever en stor værditilvækst ved at loftarealerne udnyttes og frasælges.

- Når foreningerne indgår en aftale med os, afgiver de et loftareal, som typisk alligevel ikke benyttes i langt de fleste foreninger. Til gengæld giver renoveringsprojektet og de nye tagboliger foreningen en masse værdi tilbage. Alene isoleringen af taget og etableringen af ekstra boliger kan give en besparelse på varmeregningen på op til 30 procent, siger Kasper Fløe Svenningsen, der er adm. direktør i Dansk Tagbolig i pressemeddelelsen.
brahe

Artiklen er en del af temaet Andelsboliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096