Andelsforeninger hopper over på fast rente

- Danske andelsboligforeninger har siden 2013 været flittige til at benytte det lave renteniveau til at låse renten fast og dermed gardere sig mod rentestigninger.

Det viser beregninger, som Nordea Kredit har udført for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

For fem år siden havde 53 procent af foreningerne med lån hos Nordea Kredit fastforrentede lån, mens 47 procent havde variabelt forrentede lån som fx flekslån. I oktober 2018 var fordelingen 62 procent lån med fast rente og 38 procent med variabel rente.

Dermed er andelsboligforeningerne mere forsigtige end boligejerne, hvor fordelingen dette efterår er præcis 50-50 procent, og det giver ifølge Nordea Kredit god mening.

- De enkelte andelshavere har nemlig ofte lånt til indskuddet i banken og har i langt de fleste tilfælde variabel rente på deres egne lån. Ved at vælge fast rente til foreningens lån får andelshaverne derfor en god afdækning mod renterisikoen, hvor de kan nyde godt af den korte lave rente på deres individuelle andelsboliglån og samtidig får fordelen ved fast rente på foreningens lån. Derved bliver de ikke nær så hårdt ramt, hvis renten begynder at stige igen, siger Nordea Kredits chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

Hun tilføjer, at andelsforeninger ofte har en anden social profil end de enkelte boligejere, da foreningerne består af andelshavere med vidt forskellig økonomi.

- I nogle familier kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen, hvis renten stiger mærkbart, og hensynet til fællesskabet kan derfor også trække i retning af at låse renten fast på hele foreningens lån eller dele af det, siger Lise Nytoft Bergmann.

Fast rente i Østdanmark
Tallene fra Nordea Kredit viser samtidig, at andelsboligforeningerne i hovedstaden og på det øvrige Sjælland har været flittigere til at vælge fast rente end de jyske foreninger.

70 pct. af de østdanske foreninger har fastrentelån, mens det kun gælder knap hver anden - 46 pct. - af foreningerne i Aarhus og det øvrige Jylland samt på Fyn.

En af årsagerne til den større forsigtighed i hovedstaden kan ifølge Nordea Kredits chefanalytiker være priserne på andelsboliger:

- Andelsboliger er ofte dyrere på Sjælland end på Fyn og i Jylland, og når lånet er stort, slår en rentestigning hårdere igennem på ydelsen. Det kan trække i retning af fast rente.

Flere betaler afdrag
Som omtalt i dette magasins augustudgave har et stort antal andelsboligforeninger også mindsket risikoen ved at skrue op for afdragene.

For tre år siden betalte 41 pct. afdrag på deres lån, og det var i sommer steget til 49 procent ifølge tal fra Nordea Kredit.

Tendensen med mere forsigtige andelsboligforeninger stemmer godt overens med holdningen hos Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), som lægger vægt på, at foreningerne har en robust økonomi, ikke mindst når de bliver etableret. ABF har set med bekymring på, at en del nye foreninger de foregående år blev søsat med en risikabel låneprofil - med variabel rente og uden afdrag.

Derfor har ABF støttet det politiske forlig, som med virkning fra juli 2018 blandt andet har strammet reglerne for afdragsfrie lån for nyoprettede foreninger. Afdragsfrie lån må højest udgøre 40 procent af den samlede belåning - det skal sikre mere robuste andelsboligforeninger, var begrundelsen fra et stort flertal i Folketinget.