Her er nøglen til succesfulde projekter / del tre af tre
Gennem et langt arbejdsliv har Lars Kjølby arbejdet med projektering og installation af sprinkleranlæg. I dette interview kommer han med et bud på, hvorfor mange byggeprojekter støder ind i udfordringer, der nemt kunne undgås.
Dette er tredje og sidste del af GRAPHISOFT Center Danmarks interview med Lars Kjølby fra Hjernø / Du kan læse hele interviewet her.
Aktuelle projekter omfatter blandt andet tre højhusbyggerier, to automatlagre, et fodboldstadium, et par våbenfabrikker, et kontorhus i biobaserede materialer, en kemisk fabrik, et laboratorium og et parkeringshus. Derudover fremhæver han et projekt for Mascot, hvor deres lager udbygges med et 10.000 m2 robotlager, hvor tusindvis af små plastkasser suser rundt i op til 20 meters højde.
”Man kunne tro, at et sådant system var meget veldokumenteret fra leverandørens side. Det er det også, når det gælder logistikken, men set som en konstruktion i en bygning er der meget få oplysninger til rådighed for sprinklervirksomheden, der skal have placeret over 40.000 sprinklere på tværs af reolen. Her er den robuste samling af deloplysninger afgørende for at kunne bestille de mange tons fabriksfremstillede rørstykker, så de passer,” forklarer Lars Kjølby med en slet skjult henvisning til at det ville have været en svær opgave at løse uden et fleksibelt BIM-program.
For at undgå altødelæggende brandulykker er der en sprinkler for hver plads i reolen, der sidder tæt for at sikre at en eventuel lokalt opstået brand ikke spredes til andre steder i reolen.
”Jeg sætter sprinklerne ind i bygningen, ud fra et væld af parametre, viden og erfaring. Strukturen bliver meget ensartet, hvilket kun er en fordel. Reol-leverandørerne tegner ikke i 3D, så kollisionskontrol er umulig. De tegner kun få snit, og kun udvalgte steder, som viser reolernes forskellighed. Nogle gange er reolsystemerne købt, så de ikke passer med brandstrategien. På projektet lægger jeg fag-modellerne sammen i BIMcollab Zoom, og kontrollerer om sprinkler-systemet passer med bygning og reolsystemer.
LÆS OGSÅ: BIM for installationsingeniører med MEP Designer
Vi får skåret og sammensvejset rørsystemet i udlandet, som leveres til pladsen med koder på, at de kan samles næsten som et LEGO-sæt. Det er derfor vigtigt, at alting er gennem-projekteret. Passer alt ikke sammen, så ryger overskuddet, da vi ikke bliver kompenseret for mindre fejl i processen.”
Plads til IFC-forbedringer blandt branchens aktører
Samarbejde mellem fagdiscipliner er afgørende for et vellykket projekt. IFC er et område, der netop fremmer tværfagligheden – og er samtidig et felt, hvor Lars Kjølby mener at der er masser af plads til forbedring.
”IFC-udveksling fungerer i praksis forfærdeligt dårligt. Til trods for, at vi altid indgår aftale om at udveksle tegninger som IFC, så bliver projekternes primære ingeniør-og arkitektvirksomheder i deres egen Revit-verden, hvor der løbende smårettes og byggerierne aldrig bliver tegnet færdige inden udførelse. Tag for eksempel loftplaner – pladerne og skinnerne til nedhængte lofter er aldrig med i modellen, selv om det snildt kan lade sig gøre at modellere dem.
I Revit tegnes ofte kun et “grid” i 2D, men ikke 3D-geometri. Hvis sprinklere skal sidde midt i hver loftsplade, kræver det, at hver plade er modelleret. Når der mangler 3D-geometri i BIM-projektet, kommer det ikke med i IFC-udvekslingen, som jo er et ufravigeligt krav på offentlige projekter. Og i en tid hvor Dalux bliver valgt som informationsplatform, bliver koordinering derfor ofte til en lettere umotiveret surfen i bygningsmodellen i stedet for et målrettet forløb, der gavner projektet,” afslutter Lars Kjølby og afrunder vores interview.
Det er altid interessant at dykke ned i byggeriets nicheområder, som mange af os ikke skænker mange tanker i en hverdag, hvor dem der råber højest – og som Kjølby så fint illustrerer med fortællingen om installationshierarkiet – er mest synlige får mest indflydelse.
På trods af, at de mindre fagområder spiller en afgørende rolle for sikkerhed, funktionalitet og i sidste ende økonomi. Måske er det en af forklaringerne på, at specialisterne indenfor de mindre fagområder er nødt til at være ekstra kreative og arbejder med en helhedsorienteret forståelse for projekterne, som vi alle kan lære af.