23948sdkhjf

’Fremtidens Forstad’ skal kombinere det bedste fra to verdener

Faaborg-Midtfyn Kommune kunne tirsdag aften afsløre vinderne af de to arkitektkonkurrencer om at skabe Fremtidens Forstad ved stationsbyen Årslev og landsbyen Sdr. Nærå.

Det blev Vandkunsten og Holscher Nordberg, der løb med sejren i de to konkurrencer om at skabe henholdsvis en bæredygtig bydel og en samlende bymidte.

- Begge vinderprojekter har med stor respekt for området og dets særlige DNA skabt noget unikt - ikke bare for Faaborg-Midtfyn, men for Fyn og for resten af landet, siger borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S).

Vandkunstens projekt ”Boliger i landskabet” tager afsæt det fynske herregårdslandsskab og består af tre bebyggelsesklynger placeret midt i det smukke landskab mellem skov og å. Hver klynge har sit eget bytorv med fælleshus og fællesfaciliteter.

Ved at bygge tæt og i højden trækkes landskabet helt tæt på bebyggelserne. Boligernes placering i terrænet gør, at de fleste boliger får udsyn til landskabet. Samtidig betyder grebet med at bygge tæt og højt, at borgerne i den eksisterende by fortsat både har udsyn og nem adgang til landskabet.

I Holscher Nordbergs projekt, ”En samlende bymidte”, har fokus været at skabe et urbant miljø, hvor det er – med Årslevs kulturcenter Polymeren som forbillede – er borgerne, der skaber indholdet.

Arkitekt og tidligere stadsarkitekt i Københavns Kommune, Jan Christiansen, har siddet med i dommerkomitéen og er begejstret for projektet:

- Det her går over i historien. Det bliver en bymidte, vi ikke ser andre steder i byer på den her størrelse. Den formår på én gang at holde fast i og dyrke det nære, samtidig med at den har et meget moderne udtryk. Projektet skaber samtidig en spændende kontrast mellem det idylliske fynske landskab og den urbane bymidte, siger han.

Du kan læse meget mere om de to projekter i Licitationen torsdag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125