23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

SF: Regeringen bør droppe alle besparelser på uddannelse

Hvis man vil prioritere de unge, så skal der heller ikke tages penge fra resten af uddannelsesområdet, mener partiet

Det er bedre sent end aldrig, at regeringen vil stoppe de årlige besparelser på erhvervsskolerne på 2 pct.

Men vi mangler stadig resten af uddannelsesområdet, lyder det fra SF’s uddannelsesordfører Jacob Mark.

- Det er fornuftigt, at regeringen har lyttet og bremser grønthøsteren på erhvervsuddannelserne. Pengene vil falde på et tørt sted. Men det er tåbeligt, at man bliver ved med at sige, at man vil prioritere de unge, men alligevel lader grønthøsteren køre videre og fiske penge opad lommerne på andre uddannelsesinstitutioner, siger han.

SF har derfor indkaldt til forespørgselsdebat i morgen.

- Der håber jeg, at vi har opbakning til i fremtiden at holde fingrene helt fra at spare på fremtiden, lærere, faciliteter og materialer - den gode uddannelse, siger Jacob Mark.

Ramt hårdt
Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri erklærer sig også som generel modstander af besparelser på uddannelse, men fremhæver, at erhvervsskolerne har været ramt exceptionelt hårdt de seneste år.

- Det har de både på grund af omprioriteringsbidraget og på grund af en nedgang i elevantallet. Det har gjort det svært at opretholde kvaliteten, siger hun.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|