23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ingeniører vil have langsigtet plan for mobilitet

Ny rapport er oplæg til debat om, hvordan man skal planlægge infrastrukturinvesteringer. Digitalisering skal tænkes ind som en del af løsningen på fremtidens trængselsudfordringer

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) lægger med sin nye rapport "Fremtidens Mobilitet - fire scenarier for 2035" op til debat om efterfølgeren til En Grøn Transportpolitik, der udløber i 2020.

I den nye rapport opstiller FRI fire scenarier for, hvordan fremtiden kan tegne sig. Og så kommer de med tre klare anbefalinger: Der skal laves en langsigtet mobilitetsplan; der skal investeres rettidigt og tilstrækkeligt; vi skal udnytte nye teknologier og digitalisering.

Digitaliseringens muligheder
Adm. direktør i FRI Henrik Garver fortæller, at det, man lægger op til, i nogen grad minder om forgængeren "En Grøn Transportpolitik".

Men rapporten fokuserer, modsat sin forgænger, i høj grad på de muligheder, digitalisering giver. For eksempel mener FRI, at samkørselsordninger og lignende skal tænkes med i planen for, hvordan man løser fremtidens mobilitetsudfordringer. Derudover lægger de op til, at planen bliver todelt.

- Det er tænkt som en stor, overordnet masterplan med en underplan af projekter, siger Henrik Garver.

Den overordnede plan skal kigge langt ud i fremtiden og indeholde retningslinjer for, hvordan vi vil forholde os til fremtidens mobilitet: Hvad skal drives i henholdsvis offentligt og privat regi, og skal løsningerne målrettes individuelle eller fælles behov?

Som oplæg til debat har man så opstillet fire mulige scenarier, men vil ikke selv komme med anbefalinger i forhold til, hvilket scenarie man bør stræbe efter.

- Planen skal være en blanding af de fire scenarier, siger Henrik Garver.

Finansierede projekter
Derunder skal så laves en plan med konkrete, finansierede projekter, hvilket kan minde om "En Grøn Transportpolitik". Projekterne skal pege i retning af det fælles mål, men skal derudover være fleksibel.

- Planen skal kunne rumme, at man prioriterer om. Men den skal fundere i et bredt forlig med en langsigtet, samlet retning. Retningen er lavet, og så kan man bygge på, siger Henrik Garver.

En pointe i FRIs rapport er, at de infrastrukturinvesteringer, man i Danmark har prioriteret, er kortsigtede, og "det har den uhensigtsmæssige konsekvens, at flere mobilitetsprojekter stoppes og igangsættes alt efter skiftende flertal i folketinget..."

"En Grøn Transportpolitik" havde en økonomisk ramme på 94 mia. kroner, og selvom Henrik Garver ikke vil sætte beløb på, så siger han, at den kommende plan som minimum skal være på niveau med forgængeren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.204|