23948sdkhjf

- Bæredygtighed er på vej til at blive en selvfølge

Fra ’nice to have’ til ’need to have’: Bæredygtige byggeløsninger er på dagsordenen i Forum København, hvor Building Green samler tusindvis af byggefolk for ottende gang

- For ti år siden talte vi ikke ret meget om bæredygtighed. Nogle få tosser gjorde, men dem havde man ikke den store respekt for. Man erkendte måske, at bæredygtighed var ’nice to have’, men de færreste tog det alvorligt. Jeg skal love for, at det er blevet ændret. På ti år er vi havnet i en fuldstændig modsat situation. Nu er bæredygtighed både ’nice’ – men også ’need to have’. Bæredygtighed er på vej til at blive en selvfølge. Verden er ændret, og vi er blevet klogere.

Det sagde professor Steen Hildebrandt, da han onsdag morgen gik på scenen i Forum for at åbne den ottende udgave af Building Green København.

Forude venter to tætpakkede dage med fokus på bæredygtige løsninger og materialer. Og det er der brug for, lod Steen Hildebrand forstå. For det er gennem møder og samtaler på events som Building Green, at vi påvirker hinanden til at flytte udviklingen i en mere bæredygtig retning:

- Bæredygtighed er en mulighed og en nødvendighed, men det kommer ikke af sig selv. Vi mennesker skal tage fat. Et lands byggeri og arkitektur ændres kun i en bæredygtig retning, hvis kloge mennesker går foran. Og det er jer, sagde Steen Hildebrand.

Støtte til byggeriets grønne idéer
Arrangørerne kunne i sidste uge melde udsolgt af standpladser på Building Green. Dermed er over 180 udstillere på plads i Forum de næste to dage.

Blandt dem er Boligfonden Kuben, som i år udstiller for første gang. Målet er at gøre branchens talenter klogere på mulighederne for at få støtte til grønne byggeidéer.

- Vi vil gerne gøre det let for byggeriets talenter at søge vores fond. Derfor stiller vi op på Building Green og møder dem ansigt til ansigt. På fondens stand kan de blive klogere på vores arbejde for at fremme nytænkning, bæredygtighed og godt håndværk indenfor byggeriet, siger bestyrelsesformand Karen Mosbech og fremhæver iværksætterlegatet Spirekassen, som er stiftet for netop at fremme nytænkning i byggeriet:

- Det er vores erfaring, at mange gode idéer bliver tabt på gulvet, fordi det bliver for svært og omstændeligt at forvandle idé til virkelighed. Derfor har vi stiftet Spirekassen, så talenterne kan få det lille skub fremad, der kan hjælpe din idé udover rampen, siger Karen Mosbech.

Personer og produkter hædres
Building Green byder vanen tro på et væld af oplæg, debatter og seminarer.

På programmet onsdag er blandt andet den italienske arkitekt Stefano Boeri, der har gjort det til sit speciale at beplante højhuse for sikre renere luft i byerne.

Det er også onsdag, at prisen Det Bæredygtige Element uddeles. Klokken 14.15 uddeles to priser – henholdsvis en Personpris og en Produktpris.

Læs mere om priserne i artiklen:

Prisvinder: - Det gav en helt afsindig opmærksomhed

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125