Efter strenge miljøkrav fra kommuner: Producenter giver bedre dokumentation

Flere kommuner rundt om i landet forbyder opsætning af zinktagrender på ejendomme, hvor der anvendes lokal afledning af regnvand, såkaldte LAR-løsninger, i form af faskiner, regnbede eller lignende. Risikoen for jordforurening har været for stor.

- Som myndighed har vi efterspurgt, at producenterne forholder sig mere til deres egne produkter og deres miljøvenlighed fremfor at kommentere på gældende miljøkrav. Miljøkravene er stillet i henhold til statslig lovgivning, der udspringer fra EU’s vandrammedirektiv, og er derfor sådan ikke lige til at ændre, siger Morten Ejsing Jørgensen, geolog i Center for Miljøbeskyttelse hos Københavns Kommune, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Men sammenlignet med situationen for fem-ti år siden støder jeg i dag på mere velvillighed til at levere den fornødne dokumentation - både for produkternes egenskaber og forskellige renseløsninger, tilføjer han.

De gamle er udfordringen
Det nye syn på indsatsen for at undgå jordforurening har også noget med tidsånden at gøre:

I takt med, at nye bygninger ikke blot bliver forsynet med energimærke men også med bæredygtighedscertifikater, er det blevet en afgørende ting for bygherren at alt ved huset er sundt og at nedsivning af tagvand ikke forurener.

Sideløbende med, at flere og flere kommuner stiller krav til lave grænseværdier for udvaskning af tungmetaller, stiger efterspørgslen på miljørigtige tagrender.

Og det er der behov for.

- Udfordringen er de gamle zinktage, typisk på kviste, zinkindfatninger, zinktagrender og nedløbsrør, også i zink, der jo har lang holdbarhed, siger Morten Ejsing Jørgensen.

Ikke-forurenende ved nybyg

Derfor er kommunens anbefaling, at man skifter til noget mere miljøvenligt. Og kravet kommer, når man vil afvande til andet end kloak.

- Vi anbefaler, at folk udskifter deres gamle zinktagrender med nye og mere miljøvenlige tagrender, når de skal renoveres. Ved nybyggeri anbefaler vi, at tagmaterialer, herunder også tagrender, er udført i et materiale, som ikke forurener.

Morten Ejsing Jørgensen tilføjer, at afvanding til kloak og renseanlæg miljømæssigt kan følge med, men problemet kan opstå ved skybrud, som vi for eksempel så i 2011. Her har der været eksempler på, at kloakkerne ikke kunne følge med.

Det rå metal-look
En af de virksomheder, der har været helt tæt på problematikken er tagrendeproducenten Plastmo i Ringsted, der er nomineret til Klimaprisen ved den kommende Building Awards 2018.

- Arkitekter kan rigtig godt lide det rå patinerede metal-look, som zinktagrenderne har. Men i flere og flere kommuner må de ikke benytte dem af hensyn til miljøet, når ejendommen har lokalafledning af regnvand, siger chef for forretningsudvikling Bjarke Fjeldsted.

- Derfor har vi faktisk helt tilbage i 2012 udviklet en stålløsning, Stål Plus, som et alternativ til zinktagrenderne, siger han.

De er belagt med en speciel overfladebehandling, som gør, at ståltagrenden afleder markant mindre fra overfladebelægningen end en massiv zinktagrende.

Det blev undersøgt og testet i Københavns Kommunes og PKP Regnvandstekniks interne arbejdsdokument "Nedsivning af tagvand: Fjernelse af kontaminater fra tage"

- Efterspørgslen kommer både fra private og kommunale bygherrer, men i sagens natur har kommunerne en særlig interesse for løsningen, for eksempel til de mange skoler og daginstitutioner, der skal renoveres, siger Bjarke Fjeldsted i en pressemeddelelse.