Byggeri sat på vinterpause
En lang, kold vinter satte en bremse på byggeriet. Flere projekter blev derfor udskudt og i forhold til tidligere år, begyndte januar stille. Men siden februar måned, er det gået stærkt, skriver Byggefakta.
Efter den langsomme start på året er projektmarkedet begyndt at tø op. I februar blev der igangsat byggerier for 9,5 mia. kr. Det er 22 pct. mere en gennemsnittet for de seneste 5 år. Der er i begge måneder blevet igangsat store projekter, som er med til at trække niveauet op, hvilket også afspejles i toplisten over de 10 største byggeprojekter i februar.
Erhvervsbyggeriet tegnede sig for 3,2 mia. kr. af nye projekter i februar, hvilket kun boligbyggeriet kan gøre bedre. Fire af projekterne har fundet vej til toplisten.
Det største erhvervsbyggeri ligger på ydre Nordhavn i København, hvor Udviklingsselskabet By & Havn opfører et nyt lager- og hovedkontor. Bygningen bliver udlejet til Bygningsstyrelsen, som stiller lagerfaciliteterne til rådighed for UNICEF.
Med et prisskilt på 1,69 mia. kr. er projektet klart månedens største, og der er langt ned til listens andenstørste projekt. Her er vi i Middelfart, hvor et et logistikbyggeri er prissat til 500 mio. kr.
I Rødovre opfører en af Danmarks største entreprenører, A. Enggard, en ny administrationsbygning til 308 mio. kr.
Det fjerde erhvervsbyggeri på listen ligger i Odense, hvor Newtec opfører et nyt domicil til 290 mio. kr. Planen er at tage bygningen i brug i foråret 2027.
Læs artiklen Lang vinter – Byggeri sat på pause i Danske Malermestre