Aarhus: Fra vikingeboplads til international kulturby

Da bomberne faldt, stod arkitekten i vejen.



Den 31. oktober 1944 var Christian Frederik Møller som sædvanligt til stede på byggepladsen, hvor byggeriet af hans hovedværk, Aarhus Universitet, gennem alle besættelsesårene var blevet til under vanskelige vilkår.



Den dag strøg 24 mosquito-jagerbombere fra Royal Air Force lavt ind over de senere så ikoniske bygninger.



Deres mål var kollegierne, der under krigen rummede Gestapos jyske hovedkvarter. Men briterne ramte også hovedbygningen og havde nær dræbt C. F. Møller, som fyldte 46 år den dag. Han blev mirakuløst fundet af en murersvend, liggende under en sammenstyrtet mur. Håndværkeren så noget af hans hår stikke frem af murbrokkerne og fik ham gravet fri.



Fyldt med selvtillid

Selv om historien hører til de mere dramatiske i Aarhus’ byggehistorie, er den ikke den eneste.



Nogle af landets største og mest kreative personligheder har gennem årene sat deres præg på byen ved bugten, der i lighed med storesøster København har oplevet sine op- og nedture, krig, fred og nye fremskridt.



Ikke mindst var det et fremskridt, da byens første kloak blev bygget i 1869, så man kunne slippe for de hyppige tilfælde af kolera.



Langsomt blev den gamle vikingeby og Danmarks næststørste by fyldt med designmæssig selvtillid og arkitektonisk format.



Som forfatter og cand. mag. i kunsthistorie Birte Annette Hegnet Nørregaard skriver i sin bog Hvem Byggede Aarhus, er byen - fordi den trods alt ikke er større - som skabt til at lade dig fornemme, hvordan de forskellige tidsaldre har sat deres præg på byens arkitektur og dermed også dens mennesker.



Stor byggeaktivitet

Arne Jacobens og Erik Møllers rådhus, universitetet, kunstmuseet ARoS, Den Gamle by med botanisk have, Moesgård Museum og Clemens Bro er blot nogle få af de bygninger (med landskabsprojekter), der kendetegner byen ved åen.



En metropol i egen selvforståelse, der op gennem velstandsårene i især 1960’erne ikke ville stå tilbage for København eller de andre store købstæder



Aarhus er p.t. en by, hvor smilene dog nogle steder er stivnet lidt, da den er en af landets største byggepladser. Til gengæld er der noget i vente for de tålmodige.



Den kraftige byggeaktivitet betyder, at byen i disse år undergår en markant forvandling, men, som Birte Annette Nørregaard påpeger, bliver der taget respektfuld hånd om de historiske bygninger.



Hans Broge fik stor betydning for byen under industrialiseringen, mens Hack Kampmann (ham med Toldboden og teatret) og Axel Høeg-Hansen senere overtog stafetten.



Jyllands hovedstad har den højeste koncentration af arkitekter i Europa målt på sin størrelse og det kreative overskud har stort set siden byggeriet af domkirken i 1100-tallet ligget som en ekstra energi i byen, der sidste år var europæisk kulturhovedstad.



Så er man til nyklassicisme og modernisme er der noget at komme efter.



Da Kay Fisker og C. F. Møller for eksempel vandt arkitektkonkurrencerne i 1930’erne om universitetet og kommunehospitalet, skete det på det sted, der gennem århundreder havde været "byens baggård", fordi galgen i middelalderen lå der.



Da området skulle inddrages til universitet blev det brugt til kolonihaver og til affald. Svært at forestille sig, i den i dag verdensberømte universitetspark.



Så er det lidt lettere at se en murersvend for sig - i fuld gang med at grave en berømt arkitekt ud af ruinerne, så han kunne overleve og blive kendt som manden med flest bygningsdesigns bag sig, ikke bare i smilets by, men over hele landet.