110 års byggeri i kapløb med tilflytningen

Danmarks hovedstad har altid haft vokseværk - og boligmanglen i København har været et vilkår i årtier, måske altid.

I de 110 år, Licitationen - Byggeriets Dagblad har eksisteret, er byen vokset fra knap 430.000 indbyggere til i dag en international metropol med lidt over 1,3 mio. indbyggere - og en årlig tilstrømning på cirka 12.000 mennesker.

Den avis, du har foran dig, har fulgt væksten fra arkitektkontorerne og byggepladserne til det færdige projekt.

De store boligprojekter
Når vi taler om Københavns udvikling kommer vi ikke uden om hverken 1930’ernes store anlægs- og boligprojekter samt 1950’ernes og 60’ernes gigantbyggerier, præget af Bellahøjhusene, Gladsaxe og Brøndby Strand samt Herlev Hospitals funktionalisme.

Af og til var der nedslag af ren kunst som Jørn Utzons Bagsværd Kirke (1976), Charlottehaven (2001) på den gamle Kryolitgrund og Norman Fosters elefanthus (2008) fra Københavns Zoo.

At beton i hænderne på en mester også kan vise sig fra en mere organiske side, viser for eksempel Hotel Bella Sky (2011) og Elefanthuset, der med sine pladsstøbte og svungne konstruktioner viste vejen for flere kulturbygninger og boliger, nu mindre ensformige end det, man så i 60’erne.

Problemet er adskillelse
Til gengæld står København foran nye udfordringer, der ifølge Jan Christiansen, der var hovedstadens stadsarkitekt fra 2001-2010, først og fremmest har med segregering at gøre - opdeling af befolkningsgrupper og kulturer i adskilte bydele.

"Bevægelsen fra land til by er det helt overordnede problem for den sociale balance, for forholdet mellem de rige bysamfund og de ressourcesvage yderdistrikter. Men også i de voksende byer er opdelingen i bykvarterer i stadig højere grad affødt af sociale og indkomstmæssige forhold", skriver han i sin bog "Det ny København".

Det understøttes af den seneste kommunalplanstrategi 2018 fra Københavns Kommune, hvor tal fra YouGov og Rambøll fortæller at syv ud af ti mener, at adgangen til boliger til fornuftige priser er det mest centrale. Men kun 11 procent synes, at det passer på København.

Den blandede by
Jan Christiansens pointe er, at det er et stigende problem, selv om København har været præget af områdeløft, sociale indsatser i de almene boligbebyggelser samt kulturelle og arkitektoniske løft i forbilledlige scenarier.

Licitationen har gennem årene beskrevet mange initiativer til at rette op på de skæve forhold, fra Ritt Bjerregaards billige boliger (der gav 12 af slagsen!) over klima- og byfornyelsesprojekter i brokvartererne til boligselskaber, der nu måske er ved at kende deres besøgelsestid:

Via Almen+ programmet arbejdes der med at udvikle nye og blandede boligområder i attraktive udviklingsområder som Ørestad Syd, Nordhavn, Valby og Carlsberg; alle steder, der lå langt ude på landet, da Licitationen udkom første gang for 110 år siden.

Broer binder byen sammen
Og der bliver hele tiden bygget nyt.

Indenfor de seneste 10 år er der for eksempel kommet hele otte nye broer til: Bryggebroen, Cykelslangen, Teglværksbroen, Belvederebroen, Inderhavnsbroen, Trangravsbroen, Proviantbroen og Cirkelbroen.

Og som arkitekturdebattør Peter Olesen har påpeget i Licitationen er de mange nye broer venlige og tryghedsskabende, "og oven i det er der leget med lyset, så de også bliver en visuel oplevelse, modsat de gamle broer, hvor lys synes bandlyst", skriver han i sin bog Broerne i København (2018).

Som en direkte forlængelse har også Københavns grønne områder, mange anlagt efter år 1900, gjort byen til den attraktive turistmagnet, den er i dag.

Da statsminister Anker Jørgensen (S) i juni 1980 indviede Køge Bugt Strandpark var han tæt på at kalde det for verdens største kunstigt skabte sandstrand.

- Det er nok at lade munden fylde for stort, men stort og imponerende er det, sagde han.

Det samme kan man sige om de seneste 110 års jagt på grønne åndehuller.

Drømme om oasen
Hovedstaden er nemlig grøn mellem "fingrene", nemlig naturelementet i den berømte Fingerplan, der især siden 1945 har kendetegnet København.

Vi oplever i dag både Mølleåen, Køge Bugt Strandpark og Brøndbyskoven som udløbere af planen. Men faktisk har oasedrømme og friluftsprojekter siden 1800-tallet ligget som en ustyrlig trang hos byens indbyggere.

Især hos almindelige mennesker, der oplevede industrialiseringen gribe om sig, boligkaréer kaste lange skygger og biler i de tidligere så fodgængervenlige gader. Op gennem 1950’erne og 60’erne gik det helt amok med bilerne i indre by, hvilket førte til anlæggelsen af Strøget - en byplannyhed, der faktisk gik verden rundt.

Sideløbende med Københavns kamp for at slide sig fri af overbebyggelsen i sidste halvdel af 1800-tallet forgik der en strid om offentlige strandparker i Gentofte Kommune; en kamp, som mange i dag er taknemmelige for blev taget, eftersom store dele af strandadgangen nord for København eftertrykkeligt blev hindret af mure af rigmandsvillaer.