23948sdkhjf

Lufthavn lancerer ny parkeringsløsning

Røde og grønne lamper guider bilister til den rigtige parkeringsplads i Billund Lufthavn

Skal man nå et fly, har man hverken tid eller lyst til at lede længe efter en parkeringsplads. Det skal være nemt at stille bilen i lufthavnen, og man skal være tryg ved, at der ikke sker den noget, mens man er væk.

Nu har Billund Lufthavn investeret i et system, som giver passagererne et hurtigt overblik over, hvor der er ledige pladser i parkeringshuset - og sikkerheden er samtidig blevet højnet.

- Vi har fået en løsning, som gør det lettere at finde en ledig plads blandt de 1.090 båse - og så kan vi nu passe endnu bedre på bilerne blandt andet takket være optagelser i rigtig høj billedkvalitet, siger Thomas Holm fra Apcoa Parking, der bestyrer Billund Lufthavns parkeringshus.

Lamper er guider
Løsningen består af en række sensor-kameraer med nummerpladeregistrering, der sidder i midten af vejbanen i parkeringshuset, og som kan registrere, hvor der holder biler. Er pladsen ledig, lyser en lampe grøn, og er alle optaget, lyser lampen rød.

- Man kender måske rød/grøn-systemet fra indkøbscentre, hvor der sidder en føler over hver bås - men det nye er her, at teknologien, der bliver brugt til at registrere tomme pladser, er baseret på videoovervågning. Det er altså kameraer, der læser og analyserer miljøet fra midten af vejen. Det giver et meget bedre overblik, forklarer Johnny Klausen, indehaver af det danske projektvirksomhed Scanview, som har leveret løsningen.

Hvert kamera kan analysere tre båse ad gangen - og der sidder to kameraer i hver sensor-enhed hele vejen ned gennem parkeringshuset.

Designet til Europa
Scanview har i samarbejde med den kinesiske producent af videoovervågningssystemer, Dahua Technology og den danske stål- og teknikgrossist Lemvigh-Müller fundet frem til løsningen, som skulle være den første af sin slags herhjemme.

De har designet systemet til det europæiske marked, og et hold fra den kinesiske producent har været på besøg i Billund for sammen med projekthuset at teste og tilpasse løsningen.

Blandt andet lysforholdene i parkeringshuset og rullende bagage er der blevet taget højde for.

- En rullekuffert eller bagagevogn, der kører over en sensor i et såkaldt traditionelt system, kan fejlagtigt blive registreret som en bil. Derfor er det smart, at sensorerne sidder i loftet og ikke i jorden, siger Thomas Holm

Overvåger de enkelte biler
Lufthavnen havde før en overvågningsløsning, der var fokuseret på ind- og udkørsler, køreveje og det store overblik i hele parkeringshuset.

Men de nye kameraer overvåger de enkelte biler, og det har de rejsende stor gavn af, fortæller Thomas Holm:

- Forleden var der en gæst, der havde glemt at trække håndbremsen, og hans bil trillede derfor over i en anden bil. Med overvågningen kunne vi se nummerpladerne, så vi kunne kontakte de involverede parter.

Nemt at finde bilen
Udover kameraerne har Billund Lufthavn også fået en såkaldt ’car locator’. Har man i løbet af rejsen glemt, hvor man har parkeret, kan man i automaten indtaste sin nummerplade, og et kort viser vej hen til bilen - takket være kameraernes nummerpladeregistrering.

- Det løser også problemet med tabte parkeringsbilletter - i systemet kan man nemt tjekke, hvor længe bilen har holdt parkeret, siger Johnny Klausen.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125