23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Gladsaxe, Hørsholm Skanderborg og Aalborg

REGION HOVEDSTADEN

GLADSAXE

Kano- og kajakbutik

Miljøudvalget i Gladsaxe Kommune anbefaler, at der dispenseres for søbeskyttelses- og skovbyggelinjen, så den nuværende kano- og kajakbutik på Nybrovej 370 kan nedrives og erstattes af en ny. Den nuværende bygning er ifølge ansøger utidssvarende, og den ønskes erstattet af et større og mere moderne træhus.

Området er omfattet af fredningen af Bagsværd og Lyngby Sø med omgivelser, og projektet kræver derfor en kommunal fredningsvurdering til brug for Fredningsnævnets afgørelse. Miljøudvalget mener ikke, at projektet strider mod fredningens formål og anbefaler, at der dispenseres til det ansøgte.

HØRSHOLM

Boliger og butikker

Hørsholm Kommune har modtaget en forespørgsel fra K3 Ejendomme v/ Brian Schou om mulighed for byudvikling langs Usserød Kongevej med nye boliger og detailhandel, og sagen er på miljø- og planlægningsudvalgets dagsorden den 25. oktober, hvor ansøger præsenterer sit projekt.

Ønsket er at etablere en dagligvarebutik på 1.300 kvm, små 700 kvm øvrige erhverv/butikker og cirka 3.000 kvm bolig.

REGION MIDTJYLLAND

SKANDERBORG

Renovering af boliger

Skanderborg Andelsboligforening har i samarbejde med Landsbyggefonden udarbejdet et projektforslag til renovering af afdeling 7 på Kastanievej i Skanderborg.

Projektets hovedformål er at gøre boligerne mere tidssvarende.

Dette gøres ifølge planerne blandt andet ved at etablere tilgængelighedsboliger, hvilket indebærer etablering af elevatorer. Der etableres også nye køkkener og badeværelser og udskiftes altaner. Efterisolering og udskiftning af alle rørføringer er også en del af renoveringsplanen. De samlede udgifter til projektet forventes at udgøre 23,7 mio. kr. inklusive moms.

Økonomiudvalget i Skanderborg Kommune skal på sit møde den 24. oktober drøfte, hvorvidt kommunen skal anbefale, at projektet gennemføres.

REGION NORDJYLLAND

AALBORG

Ombygning

Aalborg Byråd har godkendt forslag til lokalplan 3-6-113 Undervisning og erhverv, Omdannelse af Coops administrationsbygning, Skalborg, som herefter er i offentlig høring frem til 9. november.

Lokalplanen omfatter et areal på godt 1,9 hektar langs Hobrovej, hvor Coops administrationsbygning ligger. Formålet med lokalplanen er at gøre det muligt at anvende administrationsbygningen til undervisningsformål. Planen er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske fra ejer, der ønsker at udnytte ejendommen til aftenskole/voksenundervisning. Lokalplanen sikrer, at der foretages tilpasninger af bygningen, således at grænseværdier for støj overholdes ved undervisning.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|