23948sdkhjf

Historisk bygning får nyt look

De københavnske Ejendomsselskaber renoverer beboelses- ejendom fra 1870 på Frederiksberg i København

Beboelsesejendommen på Bülowsvej 9-11 på Frederiksberg i København er opført i 1870 og står stadig, som den blev opført for 150 år siden med barokke stilelementer tilsat bygningselementer fra renæssancen.

Kulturstyrelsen har derfor gjort den til en fredet ejendom, så det oprindelige, charmerende udtryk bliver bevaret i fremtiden. Og det stiller krav til byggematerialerne, når den skal renoveres.

Det erfarede man hos De københavnske Ejendomsselskaber, som ejer Bülowsvej 9-11, hvor man har haft udskiftning af døre og vinduer i udbud.

- Bygningens vinduer og døre er efterhånden ved at være så udtjente, at det er blevet tid til en udskiftning. Her var det i valget af nye vigtigt, at de kunne matche bygningens oprindelige byggestil samtidig med, at de nye vinduer og døres egenskaber lever op til moderne egenskaber fra 2018 og eksempelvis har et højt energimærke, siger Hardy Fauerskov fra De københavnske Ejendomsselskaber.

Valget faldt på vinduesproducenten Bøjsø, som gennem mange år har produceret de særegne koblede vinduer og døre.

Kombinerer tidsperioder
For De københavnske Ejendomsselskaber, var det vigtigt, at de nye vinduer og døre også skulle være støjreducerende.

Bülowsvej er nemlig en central gade på Frederiksberg. Derfor skulle byggestilen fra 1870 med moderne byggeteknikker fra 2018 kombineres:

- Koblede vinduer produceres med de oprindelige håndværksteknikker, som man brugte for 150 år siden, hvor støjreduktion ikke var i fokus, siger Morten Birkelund, der er salgskonsulent hos Bøjsø Døre & Vinduer.

Renoveringen på Bülowsvej begyndte i juni.
lda

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187