23948sdkhjf

Nordsjællands store byggeprojekt skydes i gang

Torsdag satte Gribskov Kommune for alvor gang i et af Nordsjællands største byudviklingsprojekter.

Her blev to byggefelter i ”Troldebakkerne” sat til salg, og dermed rykker det 70 hektar store område et skridt nærmere på sine første indbyggere.

Troldebakkerne

Området omfatter et areal på 70 hektar, som udvikles med afsæt i en helhedsplan fra tegnestuen Effekt.

Navnet Troldebakkerne har sin oprindelse i en gammel gård, Troldemosegård, som ligger indenfor byudviklingsområdet og i tilknytning til en mose, Troldemosen.

Hele området er landskabeligt kendetegnet som et storbølget bakkelandskab, som ligeledes indfanges i navnet.

I første etape er planen at bygge cirka 160 boliger fordelt på fem klynger. Samlet forventer Gribskov Kommune at bygge 700 boliger i området over en periode på 10-20 år.

- Troldebakkerne bliver et helt unikt boligområde her i Nordsjælland. Med plads til i alt 700 nye boliger i dette naturskønne område kommer de nye beboere til at bo både tæt på både Helsinges bymidte, idrætsfaciliteter, skoler, børnehaver og med eget trinbræt til Tisvilde-Hillerødbanen, siger borgmester Anders Gerner Frost.

De to byggefelter er til salg frem til midten af december. Området omfatter i alt 16 byggefelter, der skal udvikles over de kommende år.

- Investorernes opgave bliver at udvikle området med enten byggeklare grunde eller færdigbyggede boliger som for eksempel villaer eller rækkehuse. Det er op til investorerne, hvordan de vil gribe udviklingen an, så længe de overholder rammeplanen for området, siger Anders Gerner Frost.

Grønne områder i centrum
Rammelokalplanen for Troldebakkerne beskriver blandt andet, at husene skal ligge i klynger med et lokalt grønt område i midten. Samtidig fungerer de som en del af helheden i bydelen, hvor der også er større fællesområder med legepladser, stier og naturområder.

- Vi har løbende mærket interessen, så vi glæder os til at tage stilling til forhåbentlig mange tilbud de kommende to måneder, så vi har en række spændende projekter at vælge mellem, siger Pernille Søndergaard, der er formand for Udvikling, By og Land i Gribskov Kommune.

Investorernes opgave bliver at udvikle området med enten byggeklare grunde eller færdigbyggede boliger som for eksempel villaer eller rækkehuse.

- Det er op til investorerne, hvordan de vil gribe udviklingen an, så længe de overholder rammeplanen for området, siger Anders Gerner Frost

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125