23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Sukker for sikkerheden

Metrobyggepladsen på Enghave Plads på Vesterbro kunne i går fejre to år uden ulykker

Det krævede masser af sukker, smørcreme og kagebunde da medarbejderne på metrobyggeriet på Enghave Plads i København i går kunne fejre, at man i to år ikke har haft en ulykke med fravær.

Et styrket fokus på sikkerhed har betydet, at man fra 2015-2016 fik knækket ulykkeskurven, der faldt med 30 pct.

Det har krævet en ihærdig indsats fra medarbejdernes side, forklarer Paul Evans, sundheds- og sikkerhedsmanager hos Copenhagen Metro Team (CMT).

Han har til opgave, at sikre at alle sikkerhedsprocedurer forplanter sig hele vejen fra ledelsen til de enkelte byggearbejdere.

- Vi har knækket kurven ved at afholde både daglige og ugentlige møder, hvor vi har adresseret sikkerhedsudfordringerne løbende. For eksempel arbejder vi lige nu i højden, så der er vi opmærksomme på faldulykker, siger han.

På rutinen
En af de ting, man har gjort på Enghave Plads er blandt andet, at få alle medarbejdere til at tage ansvar for at indrapportere, hvis de observerer sikkerhedsbrister eller andre potentielle problemer.

Og det skal de blive ved med selv om der ikke er lang vej igen, forklarer Paul Evans.

- Vi ved, at i slutningen af en byggeprocess, der kører folk meget på rutinen og så glemmer man tit sikkerheden. Derfor er det vigtigt, at vi også er til sidst gør en indsats, siger han.

Alles øjne
Ser man på andre af metrobyggepladserne kan mere end halvdelen af de 17 byggepladser i dag se tilbage på et eller to år uden ulykker med fravær.

Carsten Andreasen, byggeleder i Metroselskabet, mener derfor ikke, at man samlet set er helt i mål.

- Vi har haft en lang historie med dårlige ulykkestal og derfor søsatte vi en omfattende indsats, så vi kunne blive proaktive frem for reaktive. I det arbejde har opgaven helt grundlæggende været, at få hver enkelt medarbejder til at bruge sine øjne og se efter, hvor der kan opstår problemer og dermed tage ansvar for hinanden, siger han.

Hos Metroselskabet har man endnu ikke sat mål for, hvor langt ulykkestallet skal bringes ned den sidste del af byggeprocessen.

- Det er en lang rejse, hvor vi hele tiden lærer, siger Carsten Andersen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.136|instance-web02