23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Klimasikring: Det historiske landskab skal tænkes ind i byplanlægningen

Prisvindende landskabsarkitekt opfordrer til, at vores klimasikringstiltag tænkes i større perspektiver

Den måde, vi byplanlægger og bygger på, giver os problemer med med oversvømmelser. For selvom vi har fokus på klimasikring, så har vi brug for at tænke ud over den enkelte matrikel og bruge landskabet i forhold til skybrudssituationer. Det er nogle af konklusionerne i Katrina Wibergs ph.d.-afhandling, der bærer titlen Waterscapes of Value.



Katrina Wiberg er landskabsarkitekt og adjunkt ved arkitektskolen i Aarhus. Hun har netop modtaget Statens Kunstfonds nyoprettede "Dristighedspris" sin afhandling.



Historiske oversvømmelser

Katrina Wiberg har blandt andet studeret historiske oversvømmelseskort, hvor hun har fundet rester af såkaldte blå-grønne kiler. Det er kiler i landskabet, som vandet automatisk søger hen imod.



Problemet er blot, at vi har opført bygninger og anlagt veje, der blokerer for, at vandet kan bruge disse kiler. Derfor tager vandet omveje og ophober sig på steder, som er uhensigtsmæssige i forhold til menneskers færden. Det kunne for eksempel være på trafikerede veje og omkring bygninger.



- Vi skal tage de historiske landskaber med i overvejelserne, når vi placerer nye bygninger, lyder opfordringen derfor fra prisvinderen.



På den måde kan vi få større kontrol i situationer med oversvømmelse.



Mindre plads til vandet

Vores byudvikling har taget fart siden anden verdenskrig. Med flere bygninger på mindre plads har vi bygget os til et problem, når det kommer til store regnmængder. For vandet har ikke plads til at løbe væk, og det skaber oversvømmelser i skybrudssituationer.



- Hvis vi har lagt en stor vej eller lignende, så flytter vi den nok ikke lige igen. Men når den skal renoveres, så bør vi tænke ind, om vi kan sikre, at vandet kan finde sin naturlige vej væk. Her kan vi med fordel bruge landskabet til at skabe sammenhæng, siger Katrina Wiberg.



Hun fortæller videre, at vores regnvandsafledning i mange år op gennem det 20. århundrede fungerede fint. Problemet ligger nu i det mere ekstreme vejr, hvor store mængder regn falder på kort tid. Og dertil kommer så problemet med stadig tættere bebyggede byer, hvor vi gerne bygger på våde områder og afskærer grønne kiler.



Skal tænkes i større perspektiv

En anden pointe fra ph.d.-afhandlingen er, at den måde, vi har klimasikret matrikler hver for sig, heller ikke er hensigtsmæssig.



- Vi er nødt til at tænke helhedsorienteret og se ud over den matrikel, vi bygger på. Vi glemmer at se på, hvad der ligger ovenfor og nedenfor, siger hun.



På den måde skubber vi bare vandet væk uden en plan for den overordnede afledning, når vi rammes af de store skybrud. Fremadrettet opfordrer Katrina Wiberg til, at store nedbørsmængder håndteres på et mere helhedsorienteret plan.



- Man skal lave planer på et kommunalt niveau. Men det kræver også, at man som bygherre tænker landskabet ind helt fra starten, siger Katrina Wiberg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.219