NCC får flygtninge i arbejde
For nylig viste en undersøgelse, at virksomhederne bygge- og anlægsbranchen kun i ringe grad har taget IGU-elever ind. Ifølge Dansk Byggeri skyldes det, at lønsatserne er for høje i branchen integrationstiltaget.
I NCC er man gået sin egen vej, og det blev entreprenørvirksomheden forleden hædret for ved at modtage CSR People Prize for sit arbejde med udsatte grupper. Baggrunden for prisen er blandt andet et projekt ved navn Jobskolen, der løb fra marts 2016 og to år frem.
Kendt koncept
I NCC følte man et ansvar for at få en del af det stigende antal flygtninge i beskæftigelse. I stedet for at afvente regeringens oprettelse af integrationsgrunduddannelsen (IGU), tog man afsæt i Virksomhedsskolen, der er et NCC-projekt fra Aarhus, der hjælper skoletrætte unge i arbejde.
Om Jobskolen
Jobskolen var et samarbejde mellem NCC og Integrationsnet, der er en del af Dansk Flygtningehjælp
Projektet startede i marts 2016 og løb i to år To hold á henholdsvis 15 og ti flygtninge har været igennem forløbet 70 procent af deltagerne fra det første hold røg i ordinær beskæftigelse efter forløbet. De fleste i NCC 80 procent af hold to gennemførte forløbet Et jobskole-forløb varede i alt 26 uger: Først et tre-ugers skoleforløb, der havde fokus på sikkerhed med mere. Dernæst blev deltagerne tilknyttet en byggeplads, hvor tre dage om ugen bestod af praktik, og to dage af skole, der dog foregik på byggepladsen Deltagerne blev tilknyttet NCC i først virksomhedspraktik og sidenhen løntilskud. I virksomhedspraktik er deltageren stadig forsørget af det offentlige. I løntilskud deles virksomheden og det offentlige om lønudgifterne |
- Vi skal tage en del af slæbet. Men det er alt andet lige nemmere for os at tage et koncept, vi kender, frem for at vente på, at politikerne på Christiansborg får behandlet IGU-forslaget frem og tilbage, siger Louise Sjøntoft, HR direktør i NCC Danmark, og vurderer, at Jobskolen overordnet set har været en succes.
- Vi kunne sætte projektet i gang med det samme. Det er et klasseeksempel på, hvordan vi kan tage erfaringer fra andre projekter og bruge dem i nye, siger HR direktøren.
Ikke tænkt som IGU-erstatning
Jobskole-projektet blev udarbejdet og søsat før IGU-drøftelserne på Christiansborg var tilendebragt. Da IGU’en lå klar, valgte man i NCC dog at fortsætte med sit eget projekt.
Her var tanken, at man efter endt jobskoleforløb eventuelt kunne fortsætte i en IGU. Men det viste sig, at en stor del af de flygtninge, der deltog i Jobskolen, røg direkte i ordinær beskæftigelse efterfølgende.
Hvis man sammenligner Jobskolen med IGU, er der to store forskellige: For det første varer et jobskoleforløb kun 26 uger i modsætning til IGU’en, der er af to års varighed. For det andet er lønkonstruktionen en anden. I stedet for at følge satserne fra erhvervsgrunduddannelserne, foregik Jobskolen som virksomhedspraktik efterfulgt af løntilskud. De to ordninger er henholdsvis helt og delvist finansieres af det offentlige.
Gentages ikke nødvendigvis
Jobskole-projektet blev afsluttet tidligere i år, og selvom Louise Sjøntoft mener, at projektet stadig har sin berettigelse, er det uvist, om det bliver startet op igen.
- Der er mangel på arbejdskraft, og hvis man samtidig kan hjælpe flygtninge i beskæftigelse, så er det jo win-win, siger hun.
Men hun understreger, at man er nødt til at se på hele samfundet for at finde frem til de grupper, en virksomhed som NCC kan hjælpe ud på arbejdsmarkedet.
- Det er en prioritering og en investering. Lige nu er der et politisk fokus på at få flygtningekvinderne ud på arbejdsmarkedet, og der må vi nok spørge os selv, om byggebranchen er den rette til at hjælpe. Lige nu er vores øvelse derfor at finde ud af, hvor vi skal lægge vores kræfter, siger Louise Sjøntoft.
Viden skal deles
Hos Dansk Byggeri er underdirektør Louise Pihl glad for NCCs forskellige CSR-tiltag. Hun mener dog, at projekter som Jobskolen og Virksomhedsskolen kræver en virksomhed af en vis størrelse. Men mindre kan også gøre det.
- Vi ser mange virksomheder, der kobler en flygtning på en erfaren svend, der så fungerer som en slags mentor, siger hun.
Hun fortæller, at brancheorganisationen konferencer, nyhedsbreve med mere til at videns- og erfaringsdele mellem medlemmerne. Eksempelvis havde man på Dansk Byggeris årsdag i april et oplæg fra Enemærke & Petersen omkring integration af flygtninge i byggeriet.
- Vores erfaring er, at virksomhederne virkelig gerne vil dele deres CSR-projekter med hinanden, siger Louise Pihl.
