IGU-elever i byggeriet er for dyre i drift

Integrationsgrunduddannelsen har overordnet set været en succes. Bare ikke i bygge- og anlægsbranchen. Kun 64 IGU-aftaler er indgået mellem bygge- og anlægsvirksomheder og flygtninge frem til marts i år. Det viser en ny rapport fra Rambøll, der blev offentliggjort i torsdags.

- En af årsagerne er, at det ikke er lige så favorabelt for vores virksomheder, som det for eksempel er i industrien, siger Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri.

Rapporten viser, at der frem til marts blev indgået i alt 1.386 IGU-aftaler. Det tal er nu oppe på 1.616, men der findes ikke opdaterede tal særskilt for bygge- og anlæg.

EGU-sats er for høj
Årsagen, Louise Pihl peger på, omhandler den løn, der skal tilbydes. Timelønnen i et IGU-forløb baseres på satserne fra erhvervsgrunduddannelserne (EGU), der følger af overenskomsterne på de forskellige fagområder. Her ligger bygge- og anlægsbranchen noget højere end andre brancher. Eksempelvis er EGU-satsen fra industriens overenskomst 68,95 kroner i timen, hvor den i bygge- og anlægsoverenskomsten er 97,75 kroner i timen. Dermed ligger timelønnen relativt tæt på mindstelønnen for en faglært.

- Vi opfordrer vores medlemmer til at bruge IGU-ordningen, men vi kan godt se, at det ikke giver meget mening for dem, siger Louise Pihl. Hun mener, at Dansk Byggeris medlemmer gør brug af en anden model, når de tager flygtninge ind. Her tilbyder man først virksomhedspraktik, så en løntilskudsstilling og eventuelt til slut en ordinær ansættelse. På den måde kan man se den enkelte flygtning an over en periode, hvor sprogkundskaberne forbedres, og hvor vedkommende lærer det danske arbejdsmarked at kende. Indtil den eventuelle ordinære ansættelse bliver en realitet, er lønnen helt eller delvist dækket af det offentlige.

Starter fra scratch
Hos Dansk Industri er medlemmernes tilbagemeldinger om IGU-ordningen positive. Ifølge underdirektør Steen Nielsen er en relativt lav lønsats en nødvendighed for at gøre ordningen brugbar. Det skyldes, at de fleste flygtninge har brug for oplæring, før de kan udgøre en reel arbejdskraft.

- Det typiske billede er, at de er meget unge, og at de ikke har meget skolegang og erhvervserfaring med sig, siger han.

Det medfører et lavere produktionsniveau, og derfor bør lønsatsen ligge der efter.

Alligevel en succes
I forbindelse med offentliggørelsen af Rambølls rapport udtalte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i en pressemeddelelse:

- Det er min klare holdning, at IGU’en skal fortsætte. Den giver mulighed for, at flygtninge får en mulighed for at forsørge sig selv, så længe de er i landet, og det synes jeg også, den her evaluering sætter en streg under. Ordningen har medført, at flere flygtninge får kendskab til dansk sprog, kultur og arbejdsmarked og er på den måde et godt afsæt for, at flygtninge hurtigt bliver selvforsørgende og bidrager til samfundet på lige fod med alle andre.

Steen Nielsen fra Dansk Industri er enig i, at ordningen har været en succes, og han giver ikke meget for Dansk Folkepartis udmeldinger om, at den bør lukkes.

- Det ville være tåbeligt at fjerne den. Så ville vi komme tilbage til situationen fra før 2016, hvor flygtningene var på passiv forsørgelse, siger underdirektøren.

Som udgangspunkt løber ordningen til juli 2019.