REGION HOVEDSTADEN
FREDERIKSBERG
Skiltning
Frederiksberg Kommunalbestyrelse skal på sit møde i dag blandt andet tage stilling til en omdisponering i Nordre Fasanvej Kvarteret Syd primært med henblik på at øge opholdsmulighederne og cykelparkeringen på Kronprinsesse Sofie Vej samt opsætte nye navneskilte med historiske beskrivelser.
Samtidig skal der tages stilling til de sidste bevillinger til Områdefornyelse Nordre Fasanvej Kvarteret.
REGION SJÆLLAND
STEGE
Udvikling af Stege Voldanlæg
Vordingborg Kommune har afsat 250.000 kr. i hvert af årene 2018 og 2019 til udvikling af Stege Voldanlæg. Kommunen ønsker at omdanne den fredede vold til et parkanlæg med højt plejeniveau, og gøre den til et attraktivt besøgsmål på højde med Frederiksmindeanlægget i Præstø og Borgruinen i Vordingborg.
Projektet skal gennemføres i et samarbejde mellem afdelingerne for Trafik, Park og Havne, Byg, Land og Miljø og Plan med en høj grad borgerinvolvering. Dele af projektet gennemføres endvidere i samarbejde med eksterne landskabsarkitekter, og da Stege Vold er fredet, vil der løbende være en tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen.
Der søges nu om frigivelse af de første 250.000 kr. så projektet kan igangsættes med udarbejdelse af helhedsplan og skitseprojekt, og det er i første omgangudvalget for plan og teknik, der på onsdag tager stilling til ansøgning.
GEVNINGE
Kloakering
Den nuværende spildevandsafledning fra ejendommene på Trællerupvej 4a, 5, 6 og 8 nord for Gevninge fungerer ikke tilfredsstillende, og ejerne her derfor henvendt sig til Lejre Kommune med ønske om at komme på spildevandsforsyningens kloak.
Administrationen har i den forbindelse udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen, som skal i otte ugers offentlig høring.
Udvalget for teknik og miljø har sagen på dagsordenen i dag.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om nye anlægsprojekter på Frederiksberg, i Stege og Gevninge
Annonce