23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

VVM-undersøgelse glæder regeringspartier

Både Venstre og Liberal Alliance peger på den høje forrentning som indikator på, at der bør allokeres de 980 mio. kroner, som projektet koster

Både venstre og Liberal Alliance glæder sig over vvm-undersøgelsen af Hillerødmotorvejens udvidelse. I særdeleshed konklusionen om, at de 13,2 km ekstra motorvej er en samfundsmæssig god investering, begejstrer regeringspartierne.

- Vi glæder os over, at vi er på helt sikker grund, siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Han beretter desuden, at man vil lave en masterplan for transportområdet for 2021-2030, og heri vil udvidelsen af Hillerødmotorvejen være et vigtigt punkt.

Leif Mikkelsen, transportordfører for Liberal Alliances, fortæller, at man op til næste valg vil fremlægge sine planer for området.

- Udvidelsen af Hillerødmotorvejen bonner godt ud i samfundsforrentningen, siger Leif Mikkelsen med henvisning til diskonteringsrenten, der er beregnet til 12 procent. Han mener derfor, at projektet vil være en af partiets højeste prioriteter på området.

Trængsel løses en anden gang
Er der ting i undersøgelsen, der taler imod projektet?
- Slet ikke. Alt i undersøgelsen taler for, at vi skal udvide motorvejen hurtigst mulig, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Ifølge VVM-undersøgelsen vil de trængselsproblemer, der lige nu opleves mellem Hillerød og Allerød, blot blive skubbet længere ind mod København.

Kristian Pihl Lorentzen peger på, at tiltag i den kollektive trafik kan afhjælpe dele af problemerne med flaskehalse på ind- og udfaldsvejene. For eksempel kan bedre parkeringsmuligheder på stationer i udkanten af København gøre det muligt at tage toget det sidste stykke ind til centrum.

VVM-undersøgelsen er bestilt af et bredt flertal i Folketinget, hvor kun Enhedslisten og Alternativet har stået udenfor.

Og Kristian Pihl Lorentzen forventer da også bred opbakning til gennemførelse af projektet.

- Jeg satser på, at det bliver en bred aftale. Og så handler det om, at vi skal have samling på transportområdet, siger Kristian Pihl Lorentzen. Han ønsker genoprettelse af tidligere tiders brede forligskreds, som, ifølge ham, blev ødelagt af blandt andet Togfonden.

Hvis et bredt forlig skulle glippe, peger Liberal Alliances Leif Mikkelsen på regeringens parlamentariske grundlag som en oplagt kandidat til at sikre de fornødne stemmer.

- DF er normalt ret fremkommelige på vejområdet, siger transportordføreren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web01