23948sdkhjf

LICITATIONEN MENER: Pas nu på jeres svendes helbred

Det kræver et godt helbred, når eksempelvis en murersvend dagligt lægger flere hundrede sten på akkord.

Derfor er der ikke noget at sige til, at en undersøgelse fra fagforbundet 3F har vist, at en stor gruppe af faglærte i byggeriet prioriterer arbejdsmiljøet højere end lønnen, når det gælder arbejdsvilkår i virksomhederne.

Det er et signal, som virksomhederne bør tage alvorligt. For nedslidning er dyrt. Det kan i sidste ende resultere i arbejdsulykker og sygefravær. Når man samtidig tager i betragtning, at 13 procent af alle alvorlige arbejdsulykker sker i byggeriet på trods af, at branchen kun fylder seks procent af det samlede arbejdsmarked, er hele nedslidnings- og arbejdsmiljøproblematikken et issue, som virksomheder til stadighed skal tage dybt alvorligt.

Med en pensionsalder, som gradvist sættes op, er det utopisk at forestille sig, at en murersvend, der begyndte i faget som 16-årig kan køre på med fuld skrue til, han er 72 år.

Udviklingen af tekniske hjælpemidler gør selvfølgelig sit til, at en ældre svend kan blive længere på byggepladserne. Men det handler i lige så høj grad om, at virksomhederne er i stand til at omplacere den ældre del af håndværkerstyrken, så svendene får mindre belastende arbejde, jo ældre de bliver. For den ældre del af arbejdsstyrken besidder en enorm viden, som virksomhedens yngre faglærte i den grad har brug for.

Derfor virksomheder, tag nedslidningsproblematikken alvorligt, og pas på jeres svendes helbred. Det lønner sig i sidste ende.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219