23948sdkhjf

Skole nedrives: Stort boligprojekt venter i kulissen

En enkelt bygning, aulaen, får lov til at stå. Men derudover er entreprenørkoncernen Casa i fuld gang med at nedrive samtlige af de bygninger, som engang husede Vejlby Skole, små syv kilometer nord for Aarhus C.

Skolen blev solgt i 2016 til NREP med en plan om at bygge over 200 nye boliger, og med godkendelsen af lokalplanen før sommerferien er der nu kommet skred i projektet.

- Vi er halvvejs med at rive den gamle skole ned og forventer at være færdige ultimo 2018. Udgravninge til fundament er planlagt til start i oktober/november, mens elementmontagen er planlagt til primo 2019, oplyser kommunikationschef Mette Jørvad fra Casa.

Det nye byggeri er tegnet af Norconsult-Skovhus Arkitekter og består af seks boligblokke i 5-7 etager med 161 lejligheder samt 11 'stænger' med i alt 47 rækkehuse i to plan.

I det nye byggeri, som forventes færdigbygget i efteråret 2020, indgår teglsten fra den gamle Vejlby Skole. Den gamle aula bliver fælleshus for de kommende beboere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141