23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ydmyg jyde i spidsen for ÅF

Martin Kjær har gjort lynkarriere. Men albuerne er alt andet end spidse på randrusianeren

Ingeniører gør en forskel for mennesker. Heri ligger drivet for ÅF Buldings Denmarks nye adm. direktør, der betegner sig selv som en jyde, der har fødderne solidt plantet i den jyske muld.

- Det gav mig en vanvittig fed faglig stolthed, da min første bro var bygget. At se mennesker bruge det, man har bygget, giver så meget mening, siger Martin Kjær, der havde første dag i ÅF 3. september.

Lå ikke i kortene
Når man er ud af en arbejderfamilie fra Randers, hvor begge forældre er ufaglærte, ligger det ikke ligefrem til højrebenet, at man ender som rådgivende ingeniør. Selv drømte Martin Kjær om at blive politimand, for det var hans svoger. Men på HTX fik han øjnene op for ingeniørfaget.

- Pludselig så jeg, at matematik og fysik kunne bruges til noget, siger han.

Uden en egentlig motivation om at færdiggøre studiet, begyndte en ung Martin Kjær i 1998 på ingeniørhøjskolen i Aarhus.

Den manglende motivation blev hurtigt lagt på hylden, og efter endt uddannelse har kronjyden grebet de udfordringer, der er blevet ham budt.

Ude og hjemme
De første år som ingeniør bød på udenlandseventyr i England og Vietnam i Carl Bro-regi. I 2006 blev Carl Bro en del af den hollandske rådgivergigant Grontmij, der siden blev en del af Sweco. Martin Kjær var her tilknyttet frem til 2017, indtil han blev tilbudt en spændende stilling i entreprenørbranchen.

- MT Højgaard gav mig et indblik i, hvor stor en betydning det rådgivende arbejde har for entreprenører. Og så viste det mig, at det handler om de samme ting i entreprenørbranchen som i rådgiverbranchen: Mennesker, kompetencer, samarbejde, ledelse, siger Martin Kjær.

Timingen i skiftet til MT Højgaard var dog uheldig. I stedet blev den snart 42-årige jyde tilbudt jobbet som adm. direktør i ÅF Buildings Denmark, og det var svært at takke nej til.

Nu sidder han så i direktørstolen i virksomheden, der i sommer skiftede navn fra Midtconsult. Men Martin Kjærs fritid foregår absolut ikke i siddende tilstand. Hans ydmyghed er altoverskyggende, da han fortæller, at han har set udsigten fra toppene af blandt andet Mont Blanc og Matterhorn.

- Jeg bestiger bjerge, siger direktøren og fortæller, at hans helt store drive ligger i at udfordre sig selv.

Men man kan ikke bestige et bjerg alene. Det handler i høj grad om sammenhold og samarbejde, og her spiller Martin Kjærs fortid i militæret ind.

Som værnepligtig mødte han nogle særdeles dygtige ledere, hvis pointer om samarbejde har fulgt ham lige siden.

- Det handler om, at vi alle har styrker og svagheder. Hvis vi bringer vores styrker i spil sammen, er vi vanvittigt stærke, siger han.

Fodbold og familie
Gennem syv-otte år har Martin Kjær været fodboldtræner i Hornbæk i udkanten af Randers. Her ligger glæden i at se de boldglade børn blive stærke sammen.

- Det er så fedt at se dem opbygge kammeratskab, siger han.

På samme måde prøver han at lære sine egne tre drenge om kammeratskab og sammenhold. Martin Kjær er en dedikeret familiefar, der forsøger at leve et ganske almindeligt anonymt liv.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.173|instance-web04