23948sdkhjf

NCC udvikler ny løsning til vejsiden

En tung bjergart fra Norge tages nu i brug for at undgå render langs vejkanterne

Problemet med render langs asfalten, der ophober vand, eller render, der er så dybe, at de skaber trafikfarlige situationer, er velkendte.

For at komme problemet til livs forsøger entreprenørvirksomheden NCC sig nu med en belægning til vejsiderabatter, der er produceret af en meget tung bjergart fra Norge med en høj densitet.

I dag anvender mange entreprenører traditionelle materialer og fylder i rabatterne gang på gang.

Men når det regner, opblødes disse materialer og skubbes langt ind på sidearealerne, når trafikanterne kører ud i rabatterne.

Den nye type grus henter NCC fra sit granitbrud i Norge. Det har et naturligt bindemiddel i sig, så det pakker godt sammen og bliver utrolig stærkt og hårdt, når det er udlagt.

Tåler stort tryk
Produktet, Hyperit, er testet i over tre år, og der er udlagt over 50.000 tons i rabatterne rundt omkring i landet.

Finstoffet i materialet har fra naturens side ‘noget fedtet i sig’ der får stenmelets partikler til at klæbe sammen.

Lidt lige som ler klæber de større partikler sammen i leret grus, men uden at materialet smatter ud, når det er vådt og belastes tungt.

Når stenmelet er lagt ud og komprimeret, kan det tåle de store tryk, som biler og andre køretøjer altid laver, når de kommer til at køre ud i rabatten

Økonomisk gevinst
Samtidig er der besparelser på CO2-regnskabet. Udlægningen bliver efter et år nedsat med helt op til 50 pct. Fordi der kun skal udlægges halvt så mange materialer, så skal lastbilerne kun køre det halve for at vedligeholde de samme rabatter.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.391