23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Kolding, Svendborg og Vallensbæk

REGION SYDDANMARK

SVENDBORG

Fjernvarme
Byrådet i Svendborg Kommune skal den 18. september tage stilling til et projektforslaget, der indebærer en udvidelse af fjernvarmeforsyningsområdet til at omfatte Byparken og Strynøvej, samt etablering af en 2.095 m lang transmissionsledning fra det eksisterende fjernvarmenet til Svendborg Andels-Boligforenings (SAB) blokvarmecentraler på Strynøvej og Byparken. Der skal også etableres en pumpestation og en måle- og trykholdestation. 

KOLDING ØST

Ombygning af motorvejskryds
Teknik- og Klimaudvalget behandler i øjeblikket et ønske fra Vejdirektoratet om at ombygge motorvejskrydset Kolding Øst.

Det sydlige rampekryds ved Sønderjyske Motorvej M50, TSA 62 Kolding Ø er af Vejdirektoratet udpeget som trængselsplet.

Der er undersøgt to forskellige løsningsforslag til forbedring af trængselsproblemerne i rampekrydset.

Det ene forslag består af en signalregulering af rundkørslen. Det andet forslag består af en ombygning af rundkørslen med 2-sporede frafarter på ramperne fra motorvejen, turbineafmærkning mod Fynsvej samt en shunt fra Nørreskovgårdsvej til Fynsvej.

Vejdirektoratet anbefaler, at der arbejdes videre med shuntløsningen, blandt andet fordi den er billigst.

REGION HOVEDSTADEN

VALLENSBÆK

Havn og strandområde
Der er udarbejdet to projektbeskrivelser for udvikling af molen og badeanstalt samt havn og strandområde i Vallensbæk. De to projektbeskrivelse for henholdsvis mole og badeanstalt samt havn og strandområde blev godkendt på møde i Kommunalbestyrelsen. For at de to projektbeskrivelser kan blive realiseret er det nødvendigt at udarbejde en lokalplan for området.

Lokalplanen skal indeholde mulighed for flere aktiviteter på havnen, badeanstalt, etablering af stier, mindre anlæg eller andet gennem Strandparken, der skaber forbindelse og sammenhæng mellem ’det grønne strøg’ og havnen og stranden.

Kommunalbestyrelsen har godkendt at der skal arbejdes videre på lokalplanen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|