23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Tommerup St., Grindsted og Vinding

REGION SYDDANMARK

TOMMERUP ST.

Tæt-lave boliger
Byrådet godkendte i oktober 2017 et skitseprojekt med 24 almene tæt-lave boliger ved Buchwaldsvej i Tommerup St. udarbejdet af Creo Arkitekter.

Amstrup & Baggesen Entreprise A/S (A&B) har efter-følgende udarbejdet et justeret projekt med 22 boliger, som lokalplanen tager udgangspunkt i. De ønsker at opføre en bebyggelse af god kvalitet for Tommerup Andelsboligforening.

Bebyggelsen er indpasset i forhold til de overordnede veje og 10 meter brede grønne korridorer, som fastlægges i strukturplanen for byomdannelsesområdet mellem Buchwaldsvej og Smedevej.

Der er desuden arbejdet med håndtering af overfladevand fra bebyggelsen, der ved ekstrem nedbør forudsættes forsinket inden for lokalplanområdet.

Det forudsættes desuden, at kommunen etablerer ca. 55 meter støjafskærmning mod jernbanen, så støjen kommer under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for støj fra jernbaner. Kommunen skal ligeledes forestå en udbygning af Buchwaldsvej på en 80 m strækning.

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen med bemærkning om, at alle anlægsinvesteringer, også de i budget 2018-2021 indarbejdede anlæg, skal indgå i en prioritering i budgetlægningen 2019-2022. Byrådet har endelig beslutningskompetence.

GRINDSTED

Tagrenovering
Bovia har på vegne af Grindsted Boligforening, afd. 37 anmodet om godkendelse af finansiering og huslejeforhøjelse samt garantistillelse for renovering af tag m.v.

Den eksisterende tagbelægning er nedslidt med fugtgennemtrængning, og det vurderes, at tagbelægningen trænger kraftigt til udskiftning.

Bovia ønsker ved samme lejlighed at efterisolere alle lofter fra 100 mm op til 400 mm isolering. Der vil ligeledes blive udskiftet sternbrædder og monteret nye zinktagrender og -nedløb.

Det samlede arbejdet er budgetteret til at udgøre 4.447.005 kr., hvoraf de 700.000 kr. vil blive finansieret af egne midler.

Økonomiudvalget i Billund Kommune har godkendt ansøgningen og det er op til byrådet endeligt at godkende.

VINDING

Seniorbofællesskab
En privat bygherre har anmodet om igangsætning af lokalplan for et område til boliger og offentligt formål på adressen Boeskærvej 9 i Vinding, Vejle.

Ejendommen rummer i dag en nedlagt landbrugsejendom, bestående af et stuehus og tre længer. Ejer ønsker at bevare stuehuset og nedrive de to længer. Det er ejers ønske at opføre et seniorbofællesskab med seniorboliger og fælles faciliteter i bl.a. det eksisterende stue.

Der skal udarbejdes en ny lokalplan, da den eksisterende lokalplan ikke giver mulighed for det ønskede projekt med boliger på ejendommen.

Sagen skal alene behandles af Teknisk Udvalg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.105|instance-web02