23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Kliplev, Vejle, Hobro, Dronninglund og på Stevns

REGION SYDDANMARK

KLIPLEV

Boliger på Kliplev Hovedgade
Byggemyndigheden har modtaget ansøgning i forbindelse med planer om at nedrive Kliplev Forsamlingshus og opføre af ny bebyggelse omfattende 10 boliger på Kliplev Hovedgade 24, Kliplev, 6200 Aabenraa. Der foreslås opført tre fritliggende enfamiliehuse, samt syv etageboliger.

Etageboligerne opføres i 2 etager. Der opføres carport/udhus til de fritliggende enfamiliehuse, ligesom der opføres en samlet carport anlæg til etageboligerne. Der skal nu tages stilling til om byggeriet er lokalplanpligtigt. 

VEJLE

Udsigtsplatforme
Der er igangsat et projekt om promovering og udvikling af Vejles bedste udsigtspunkter.

Projektet indeholder anlæg af en række udsigtsplatforme og tårne placeret og udformet, så de er let tilgængelige. Tilsammen giver netværket en mulighed for at se hele Vejle Ådal/Fjord og dens sidedale (De fire dale).

Projektet vil kunne forløbe over en årrække, hvor der løbende - måske hvert andet år - åbnes en ny udsigtsplatform eller et udsigtstårn.

Teknisk udvalg godkender at projektforslaget sendes til videre behandling

REGION NORDJYLLAND

HOBRO

Boligområder
I forbindelse med Hobro Udviklingsplan, har Byrådet vedtaget, at der skal udarbejdes en fysisk plan for byudviklingsplanens fire perspektivområder.

Områderne ved Løgstørvej 9b, 2. etape af Vikingeparken samt Døstrupvej 57 er beliggende inden for en eksisterende kommuneplanramme til boligformål (HOB.B.47). Nye boligområder forudsætter derfor kun udarbejdelse af lokalplan, der overfører området til planlagt byzone. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget, fordi projektmageren ønsker at igangsætte udstykningerne hurtigst muligt og inden udarbejdelsen af den fysiske plan for Hobro.

Økonomiudvalget har godkendt sagen for alle tre områder.

DRONNINGLUND

Designguide
Der er udarbejdet en designguide, som en del af Kulturarvskommuneprojektet for 2015-2018, hvor der sættes fokus på de historiske bygninger i Slotsgade i Dronninglund.

Designguiden henvender sig primært til lodsejere i Slotsgade, som overvejer at bygge om eller bygge til.

Byrådet har godkendt guiden og sender den i offentlig høring.

REGION SJÆLLAND

STEVNS

Anretterkøkkener
Fra 1. januar 2019 skal skal den del af daginstitutionerne, der har ønsket det, have frokostordning. Det drejer sig om otte ud af ti institutioner.

For at føre det ud i livet, skal institutionerne have indrettet anretterkøkkener. Det vil koste 800.000 kr., som tages fra renoveringspuljen. Kommunalbestyrelsen godkender projektet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.173|instance-web04