Jernbanen løber med statens penge

Det er den danske jernbane, der de seneste 10 år er kørt afsted med allerflest statslige infrastrukturkroner.

Af de samlede 87 mia. kroner som er fordelt mellem veje, jernbane og cykelstier, så har jernbanen fået de 61 pct., mens vejene må nøjes med de 37 pct., viser en opgørelse fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som Dansk Byggeri har gennemgået.

En af forklaringerne skal findes i signalprogrammet, som har et budget på 20 mia. kroner, forklarer Henrik Friis, branchedirektør i Dansk Infrastruktur:

- Uden signalprogrammet ville fordelingen have forholdt sig anderledes. Det har både været forsinket og fordyret og er ikke gået efter bogen. Set i bakspejlet skulle vi ikke have kastet os ud i en total digitalisering af samtlige signaler som det første land i Europa. Det er lidt af en offentlig it-skandale, som æder midler fra andre områder, siger han.

Tudetosset prioritet
På trods af, at jernbanen får de fleste statslige infrastrukturkroner, så står investeringerne alligevel ikke mål med behovet, mener Henrik Friis.

- Selv om tallene er store, så er der stadig projekter, der bliver udskudt, fordi signalprogrammet koster så meget. For eksempel går det ud over vedligeholdelsen af skinnerne. Det betyder brud på skinnerne, så togene må køre langsommere. Man stopper altså den vedligeholdelse, man er i gang med og det er tudetosset og en forkert prioritet, siger han.

Transportordfører for Socialdemokratiet Rasmus Prehn bakker op om, at man er ved at skabe et vedligeholdelsesefterslæb på jernbanen.

- Jeg kan godt være bekymret for det efterslæb, der bliver skabt. Det er derfor, at argumentet om, at jernbanen længe har fået flest penge og nu er det vejenes tur, det ikke holder. En investering i jernbanen er også en investering i vejene, fordi en velfungerende jernbane tager noget af trængslen fra vejene. Dybest set viser der her tal, at man burde bruge endnu flere penge på infrastruktur. For vi bliver rige af at gøre det, siger Rasmus Prehn.