23948sdkhjf

Her er NærHedens første boliger

Solrækkerne er det første boligbyggeri i byudviklingsprojektet NærHeden i Hedehusene, og nu, 10 måneder efter opstarten, står de 48 rækkehuse færdige og klar til indflytning.

Det er MT Højgaard, der har udviklet og opført Solrækkerne som modulbyggeri i samarbejde med datterselskabet Scandibyg.

Byggeriet er blevet opført over to etaper, hvoraf den første med 25 boliger stod færdig i foråret. Nu er de resterende 23 rækkehuse klar til indflytning, og ifølge MT Højgaard-direktør Christina Jørgensen har projektet været meget eftertragte. Således var alle boliger solgt, længe inden bebyggelsen stod færdig. 

- Det er lykkedes at skabe et byggeri, der rammer en bred målgruppe og er attraktivt for både seniorer, børnefamilier og unge. Det er muligt at være privat i sin bolig, men området åbner også op, inviterer og sætter fællesskabet i centrum, siger Christina Jørgensen.

Det er Holscher Nordberg, der har tegnet stregerne til rækkehusene, mens Masu Planning har designet landskabet, der omgiver boligerne. 

Hos NærHeden P/S, der står for udviklingen af den nye bydel, glæder direktør Ole Møller sig over projektets fremdrift:

- Det er en fornøjelse at se det første helt færdige boligprojekt i NærHeden, og nu er der pludselig kommet mennesker, barnevogne og liv i byen. Det betyder også, at både investorer og potentielle beboere har fået tillid til, at her kommer en attraktiv bydel.

Fuldt udbygget skal NærHeden rumme 3.000 boliger, skole, børneinstitutioner, fritidstilbud, butikker og kontorer.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.172