Regeringen vil afsætte 333 mio. kr. over en periode på fire år til en såkaldt landsbypulje. Beløbet ligger dog langt fra de anbefalinger, regeringen blev præsenteret for i april måned i år.
Udvalget for levedygtige landsbyer, der blev nedsat af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i 2017, anbefalede dengang, at man afsatte 330 mio. kr. årligt i ti år til at forskønne og rive huse ned i landsbyerne rundt omkring i Danmark.
Ikke tilstrækkeligt
Ifølge en analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) er der mellem 10.000 og 22.000 nedrivningsparate huse i Danmark.
Det vurderes, at nedrivning af disse vil koste mellem halvanden og tre mia. kr. Dertil kommer, at nedrivningsbehovet stiger, hvis man ikke gør noget ved det. De foreslåede midler er derfor ikke tilstrækkelige. Det mener formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard:
– Det er ikke engang et løft i forhold til tidligere. Der er et helt klart behov, som vi havde håbet, man ville tage hånd om politisk, ligesom man gjorde med boligproblemerne i hovedstaden, siger Steffen Damsgaard.
Dansk Folkeparti er tilfreds
Den foreslåede pulje skal desuden ses i forhold til den nuværende ordning, Pulje til landsbyfornyelse, hvori der i 2014-2015 lå 200 mio. kr. årligt og fra 2016-2020 55,7 mio. kr. om året.
Kristian Jensen sagde ved finanslovspræsentationen i torsdags, at man i første omgang vil forhandle med Dansk Folkeparti. Men Landdistrikternes Fællesråd skal ikke vente at regeringens parlamentariske grundlag vil kæmpe for et større beløb til puljen. Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen er nemlig godt tilfreds med denne del af regeringens udspil.
– Vi synes, det er et godt skridt i den rigtige retning. Hvis puljen ikke havde været med i udspillet, så havde vi kæmpet for den. Men lige nu har vi så mange udfordringer på kernevelfærden, så det vil vi hellere prioritere, siger René Christensen til Licitationen.
Trods Dansk Folkepartis udmelding er Steffen Damsgaard fortrøstningsfuld.
– Vi er ikke gået i gang med at kontakte ordførere endnu, så lad os nu se, om ikke vi kan få ændret nogle holdninger, siger han.
Udvalget for levedygtige landsbyer, der blev nedsat af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i 2017, anbefalede dengang, at man afsatte 330 mio. kr. årligt i ti år til at forskønne og rive huse ned i landsbyerne rundt omkring i Danmark.
Ikke tilstrækkeligt
Ifølge en analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) er der mellem 10.000 og 22.000 nedrivningsparate huse i Danmark.
Det vurderes, at nedrivning af disse vil koste mellem halvanden og tre mia. kr. Dertil kommer, at nedrivningsbehovet stiger, hvis man ikke gør noget ved det. De foreslåede midler er derfor ikke tilstrækkelige. Det mener formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard:
– Det er ikke engang et løft i forhold til tidligere. Der er et helt klart behov, som vi havde håbet, man ville tage hånd om politisk, ligesom man gjorde med boligproblemerne i hovedstaden, siger Steffen Damsgaard.
Dansk Folkeparti er tilfreds
Den foreslåede pulje skal desuden ses i forhold til den nuværende ordning, Pulje til landsbyfornyelse, hvori der i 2014-2015 lå 200 mio. kr. årligt og fra 2016-2020 55,7 mio. kr. om året.
Kristian Jensen sagde ved finanslovspræsentationen i torsdags, at man i første omgang vil forhandle med Dansk Folkeparti. Men Landdistrikternes Fællesråd skal ikke vente at regeringens parlamentariske grundlag vil kæmpe for et større beløb til puljen. Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen er nemlig godt tilfreds med denne del af regeringens udspil.
– Vi synes, det er et godt skridt i den rigtige retning. Hvis puljen ikke havde været med i udspillet, så havde vi kæmpet for den. Men lige nu har vi så mange udfordringer på kernevelfærden, så det vil vi hellere prioritere, siger René Christensen til Licitationen.
Trods Dansk Folkepartis udmelding er Steffen Damsgaard fortrøstningsfuld.
– Vi er ikke gået i gang med at kontakte ordførere endnu, så lad os nu se, om ikke vi kan få ændret nogle holdninger, siger han.
Læs mere om Finanslovensforslaget: Erhvervslivet må se langt efter skattelettelser