Erhvervslivet må se langt efter skattelettelser

Hvis erhvervslivet med årets finanslovsudspil havde glædet sig en bugnende buffet af mærkbare lettelser i skatter og afgifter, så har regeringen i stedet serveret en tynd kop te.

Selv om VLAK-regeringen lægger op til at bruge 50 mio. kr. årligt på at afskaffe administrationsbidraget for erhvervsaffald og afsætter en pulje på 135 mio. kr. i 2019 til at sænke punktafgifter på grænsehandelsfølsomme varer samt sænke elvarmeafgiften for sommerhuse, så vil udspilet nok mest blive husket for alt det, der ikke var med.

- Man kan pege på en række undladelsessynder både i forhold til forenklinger af skattesystemet og enkelte skatter eller afgifter, der burde lempes. det gælder for eksempel arbejdsskadeafgiften, dækningsafgift, aktieindkomstskatten, arveafgiften og skatten ved generationsskifte, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

Velfærd i højsædet
Han betegner finanslovsforslaget som klassisk for et valgår.

- Ideelt set havde man taget nogle skattelettelser til erhvervslivet med. Det er helt åbenlyst, at det er velfærdsdagsordenen, der har været i højsædet, siger Bo Sandberg, der dog kvitterer for afskaffelsen af administrationsgebyret for erhvervsaffald.

Det samme gør chefkonsulent i SMVdanmark Kristian Brændstrup Bech. På linje med Dansk Byggeri, savner han også tiltag i forhold til erhvervslivet.

- Vi er enige i at både arbejdsskadeafgiften, dækningsafgift, aktieindkomstskatten, arveafgiften og skatten ved generationsskifte godt kunne være blevet lettet. Derudover savner vi, at man havde gjort det lettere for virksomhederne, at opbygge kapital. For eksempel ved et bundfradrag i virksomhedsskatten mod at man lader pengene stå i virksomheden. Det ville gøre det lettere for smv’erne, at låne penge i banken, siger han.

I finansloven for 2018 blev det nye skattevæsen tilført 5,5 mia. kr. frem mod 2021. Nu sættes der yderligere 299 mio. kr. af i 2019.