23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Vemb, Ulfborg, Vejle og Nyborg

REGION MIDTJYLLAND

VEMB

Naturpark
Ejeren af Flamingo Naturpark ved Vemb vil gerne udvide parken med yderligere udbygning af haveanlægget og have mulighed for afholdelse af markeder, koncerter og lignende. Desuden ønsker ejeren at etablere et hotel i form af 10 hytter.

Der er for at kunne imødekomme dette ønske udarbejdet et forslag til lokalplan og et forslag til kommuneplantillæg, som Holstebro Byråd forleden godkendte med henblik på offentliggørelse.

ULFBORG

Rekreativt område
Vestforsyning Spildevand A/S er på nuværende tidspunkt i gang med at separatkloakere store dele af Ulfborg og til håndtering af regnvand har forsyningsselskabet behov for at etablere regnvandsbassiner, der kan rense og neddrosle regnvandet inden udløb til vandløb. Vestforsyning Spildevand A/S har derfor i samarbejde med Holstebro Kommune udarbejdet et projektforslag for et grønt rekreativt område med regnvandsbassiner i den nordlige del af Ulfborg by.

Holstebro Byråd sagde forleden god for at investere 450.000 kr. i de rekreative elementer.

REGION SYDDANMARK

VEJLE

Tunnel
Teknisk Udvalg i Vejle Kommune skal på sit møde i morgen behandle et forslag fra Svend Erik Nielsen, DF, om at undersøge mulighederne for ekstern medfinansiering en tunnel under havnebassinet i forbindelse med, at Havneruten udvides til fire spor. Vejle Byråd godkendte for nylig Mobilitetsplanen 2018-2020 - et visionskatalog, hvor netop en udbygning af havneruten og en tunnel under havnebassinet. indgår 

NYBORG

Nedrivning
Efter endt høring indstilles lokalplan nr. 295 nu til endelig vedtagelse i Nyborg Byråd, og i første omgang behandles indstillingen i teknik- og miljøudvalget i dag.

Lokalplanen baner vej for nedrivning af et tidligere institutionsbyggeri ved Skaboeshusevej i Nyborg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03